Venedig

Jeg har altid været meget fascineret af byer ved/i/med/på vand og har derfor længe drømt om Venedig. Læste ellers artikler inden om den overturismen, som visse steder har ødelagt byen. Men så skal man jo bare bo AirB&B, der hvor italienerne selv har deres hverdag, over den lille charcuterie forretning, hvor man lige kan droppe ind til en Macchiato på hjørnet, sammen med de lokale på vej til arbejde mens skolebørnene slendre forbi. Og det kun nogen gader fra de største attraktioner. Anbefaler også at komme lidt uden for session, f.eks. Efterårsferien. 

Det er svært at tage et dårligt photo i Venedigs gadebillede. Alt er en oplagt photo opportunity ! Og man må stoppe ved hver bro, hjørne, båd der kommer forbi med vare / passager.

Venedig er perfekt med børn. Ingen biler – og efter en hel dags vaden rundt uden mål, lade sig føre med, kan man bare tage en båd tilbage. 

Og så er der jo et helt øhav af muligheder for udflugter fra Venedig. Som et dagstur til Lido på tandem cykler. Storms bedste fødselsdagsgave :-). 

Vi lander i Venedig langt senere end planlagt (endnu et forsinket fly !) med et par trætte børn og ruller endelig afsted med kufferterne over små broer og langs kanaler i et hyggeligt mylder af mennesker på vej til restauranter/barer, med guitar og en øl i hånden på kajen. Historie, minder fra tidligere rejser, gensynet med Italien vælter en’ i møde – Yes, det er lige det her jeg har drømt om (efter igen, igen at være flyttet tilbage til Qatar med heritage sights fra 70’erne !). “Bag ved kirken skal I følge strædet mellem tobak handleren og glas butikken, over broen og så er lejligheden lige overfor chacusseri butikken” forklarer vores AirB&B ‘landlord’ os, da vi møder hende på ‘I Love Venice’ kontoret. Op ad den smalle trappe og nøglen i ved skiltet ‘Hakuna Mattatta’. Så står man midt i den lille hyggelig-italiensk-rodet  lejlighed med vaskemaskine i entreen.

“Husene er så gamle”, “jeg vil meget hellere bo på hotel”, ‘kan vi ikke bare køre derhen?” er kommentarene fra hvad der mest minder om nogen lidt for forkælede børn, som åbenbart allerede har vendet sig for meget til Qatar-luksus-livet. Alt bliver dog bedre, da Thomas får Netflix-kontakt og man igen kan gøre som derhjemme:-).

På 3. dagen får jeg endelig taget mig sammen til en løbetur en tidlig morgen, hvor solen lige er stået op (sådan ser det i hvert fald ud mellem skodderne i lejligheden og  i den smalle gade), i duften af sødt brød og havvand på molen ved indsejlingen. Løber gennem de små snogede gader og over broer, som jeg nu kender fra de tidligere dage så jeg kan finde rundt (næsten) uden at kikke på google maps hvert 5. min. ! Ender/vender ude ved parken for enden af øen. Herfra kan man kikke over til Lido, hvor vi cyklede rundt på tandemcykler (alle børns drøm :-)) dagen før på Storms fødselsdag.

Færger ligger til og jeg prøver at sige farvel til Venedig – suge de sidste indtryk til mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *