Kæreste-tur til Svendborg

Februar 2021

Lørdag tager vi afsted fra mine forældre, bare vi to til Christiansminde Hotel, Svendborg på kæreste tur – med dinner servering på værelset i post-corona/Mette udmelding- … og tæt på forårs-stemning. Min veninde anbefaler spil med gode parforholds-spørgsmål, som bestemt må starte gode og dybe snakke og lede til hed sex.

I stedet køber vi chips i Føtex som står perfekt til hotel vinen og Svendborg Sund udsigten. ‘Morfar’ stolen ved sofabordet har endda ‘ligge’ funktion og Thomas får sig perfekt placeret med en pude i nakken til fodbold på mobilen. Jeg kommer lige lovlig hurtig tilbage i jogging trøjen, som har klædt mig hele corona perioden. Fra sofaen er der udsigt langs Svendborg Sund – helt til Troense. Og til observation af kæresteparret på bådebroen udenfor – han svinger sit halstørklæde rundt om sin kæreste og trækker hende ind til sig i et langt kys/omfavnelse (kan ikke helt se det med læsebriller). Det føles som længe siden, engang der ikke kommer tilbage. Men bekymringen om kedelige/stille ture, os to uden børnene i nær fremtid er mildnet; for med et godt magasin, et par sjove beskeder fra veninderne og gennemsyn af dagens gode billeder fra solnedgang over Svendborg er stilheden mellem os nu ret hyggelig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *