Så kan vi lige gå op til Rådhuspladsen og tage metroen til lufthavnen. Hva’, det er torsdag – har alle andre også startet tidlig efterårsferie?
Storm snakker allerede mad og diskutere, mest med sig selv, om vi mon skal spise på Jo Sushi eller Joe&the Juice. Der bliver ikke tid til nogen af delene, kun en varmet sandwich på vejen.
18 grader ved midnats landing og stille på indfaldsvejene til byen. Efterhånden som vi kommer tættere på vores Airbnb destination/lejlighed, bliver vejene smallere, folk sidder ude på caféer og barer – der på ‘vores’ lokale torv, må det være (som vi passerer 4 gange i forsøget på at finde en parkeringsplads).
Der er sku udsigt til Akropolis ! Var ikke sikker på, om det var et foto af en plakat på Airbnb siden – og altanen er helt under-solgt på billederne. Den er jo mega stor.
Det er det bedste ved Airbnb – spændingen, overraskelsen. Hvordan er mon gaden/kvarteret, og lejligheden (viste jo f.eks. ikke, at man kan gå direkte fra madlavning i det lille køkken til toilet-besøg – surprise !).
De ældre damer tudser rundt med de der klassiske rullende indkøbs-tasker, mens mændene hænger ud på hjørne-caféen til en espresso og en smøg, da jeg køber vand næste morgen. Finder hyggeligt sted på torvet til servering af milkshake og pandekager OG English Breakfast – som Storm konstaterer, det er både ferie og fredag !
Slentre afsted mod loppemarked i retning af Akropolis. Får lige lov at opleve soldater-show foran parlamentet på vejen – med uniformer som lårkorte skørter, lange uldne strømper i sko som en sutsko-lignende træsko ! Den traditionelle parade gang overgår de vildeste gakkede gangarter med højt strakt benspark som gengives af grinende ældre og japanske turister omkring os efter udmarchen.
Frokost over en gang rommy – og en Amstel med minder fra kæreste turen (inden vi blev kærester) til Tessaloniki.
Bestiger Akropolis ad nordsiden (kendt af erfarne bjerg bestigere som den sværeste 🙂 dog forfulgt af tonerne fra en irriterende turistet pan fløjte nede fra indgangslågen). Nyder roen, udsigten over byen og dufte med minder om rejser til ‘de varme lande’. ‘Hvor var det nu, jeg fik den der gode vandmelon juice? Hanoi’? Nogen af husene minder på en måde om Beirut – bare uden skudhullerne. ‘Hvor er her mange oliven og lime træer’, ‘li’ som ved farmor og Klaus’ hus i Spanien’, istemmer børnene. ‘Så hvor ville I flytte hen, unger hvis I helt selv kunne vælge’? ‘Skotland’ ! Kommer det uden tøven.
Besøger Delphi under en lavthængende oktober sol – den mest fantastiske setting i bjergene. Bare nyde den storslående udsigt, stilhed så man kan høre knitren af gruset under ens fødder og en svag snakken fra et par spanske turister på platoet under os. Jo, og så lige ham aben (Storm) bag mig … skal vi virkelig gå længere, I sagde, det kun tog 10 min til toppen. Efter lidt tid, ‘mor, skal vi ikke besøge Hamsa i Egypten’?