Januar – ro og tid
Saying: Ved at jeg først rigtig er til stede, når jeg kan høre stilheden.
En kalender uden arrangementer og planer.
Og forventningen om grå og mørke vinterdage gør glæden enorm, når weekenden alligevel byder på solstråler spejlende i et tyndt lag sne.
Børnene er blevet hos min søster, og jeg har egen-tid til at udforske den nyanlagte sammenhængende mountainbike rute på 26 km – Tibirke Bakker rundt. Der er glæde i skoven og de andre mountainbikere hilser ‘go’ tur’ og ‘godt gået’ – januar kådhed.
Lige så perfekt er næste weekend hjemme i lejligheden (Kbh) i klassisk januar-vejr hvor jeg, som har begrænset mængde inde-aktiviteter i min indre kalender, faktisk gerne må smide mig på maven på min ynglings- daybed trukket helt op til radiatoren for fodvarme. Juleferien har givet tid og ro til endelig at få startet på en bog igen – Murakami, denne gang hans noveller (perfekt format til mig med mimimal læse-koncentration), som jeg læser videre på disse januar aftener og endda midt på dagen denne weekend i dagsmørke og tændte stearinlys (for emiteting af varme).
Min største januar udfordring er, at tage sig sammen til en løbetur hvilket bare er lettere i flot vejr. Kan ikke forstå, hvorfor man er skruet sådan sammen, at; 1) selvom man ved det gør godt, 2) man bliver glad af turen og 3) jeg faktisk også yder natur/byen/aftenens stilhed undervejs på turen, og vejret altid føles bedre / gode løbe temperaturer end da man skimtede ud af vinduet, skal der alligevel noget til overtalelsen – og undvigelses manøvrere tårner sig op – må nok hellere gå igang med aftensmaden/det er da begyndt at regne lidt – så kan jeg nok ikke løbe/…
Hjælper at have faste dage/rutiner eller som vores mandage, hvor jeg kører Storm til fodbold og alligevel bare kan vente i bilen (eller fryse på sidelinien) den 1-1/2 time de træner. Så kan jeg lige så godt få løbet (overstået) den der tur. Kan skabe lidt begejstring for mig selv ved at planlægge nye/sjove ruter – som f.eks for tiden, hvor jeg løber fra Ryparken Stadion ud og vender ved de rød/grønne indsejlingsblik ved Skovshoved Havns ydermole. Man arbejder sig ud af Hellerups travle Strandvej mod det stille mørke med vuggende både – kikker tilbage på hverdagens travlhed ind over byen med lysene og nyder aleneheden.
Men der er mindre dårlig samvittighed med alderen og accepten af, at man nok ikke når det hele og idag blev der i stedet tid til flere sektioner af Information. Eller man kan omlægge sin træning til indendørs motion – svømning når Silje alligevel er til gymnastik i Flintholm Hallen søndag sen eftermiddag (redning efter ikke lige at have taget sig sammen til en tur gennem skoven ved sommerhuset eller en weekend fyldt med andre planer) mens jeg ser frem til årets Christiansborg Rundt.
Januar er fordybelse eller gøre ikke så meget. En biffentur alene, lidt mere impulsive veninde aftaler, hjemmelavet hverdagsmad, rutiner … mindre besøgt/busy Kbh. Man har fået ‘Bølgen’ på Kalvebod Brygge for sig selv igen med de andre lokale, hvor man kan udfordres i slutspurten på træmolerne som løb man på vandet – i duften af koldt hav …