Montenegro og Bosnia Herzegovina, sommeren 2024
Vi ankom igår gennem bjergene til Kotor Bay – Montenegro. Den smukkeste setting mellem de stejle bjergsider – med lokal hygge på kajen langs med fjorden og bade/sejle/svømme/paddle (cruise ships) aktivitet. Vores Airbnb vært kom forbi i morges med paddleboard og frisk morgenbrød.
Hygge-snakker med børnene (får også liige lidt indsigt i Storms viden/intro til hash ?!) Minder fra Qatar, sommerskoler/feriekoloni…. Storms store fodbold karriere gennemgås lige (af ham selv) igen. Silje soler, TB overlever varme/saltvand med tid i skyggen og touren ;-).
Slendre langs fjorden mod den gamle bydel til aftensmad. ‘Skal vi virkelig gå hele vejen ?!?’ Storm blir alligevel grebet af at finde den gode restaurant i de smalle gyder. Silje er ved at gå kold over den over-crowded stemning. Finder faktisk hyggeligt sted med små lamper på bordene til dæmpet belysning og med kik til bjergene bag hustagene. Madøret /Møffe læser menu kortet grundigt igennem for at finde den helt rigtige ret – hjemmelavet pasta med alverdens seafood (blå- og hjerte muslinger, scrimps, calamari) og er vildt begejstret over sin egen og vores andres retter som også blir prøve-smagt. Silje klarer sig igennem en 1/4 del af sin bestilling – som hun nævner også var en succes-ret på studieturen. Snakker om YouTube podcasts og debatter til inspiration for os (ældre).
Ferie med aften-svømmeture efter dinner downtown Kotor Old town, dykker-challenge i poolen i Bosnia-Hercegovina, mange spil Røvhul!, god start på ny sæson af The Bear, Murakami læsning i solstolen … Siljes playliste på de lange køreture (hvor Thomas’ drømme om US road trip endnu engang manes i jorden af familien efter en 1/2 times kørsel – ondt i hovedet, lidt køresyg, restless legs, ‘man sover mega dårligt i bilen!’, ‘er der snart frokost?’, ‘er vi så frem nu?’).
Nyder sku så meget disse stunder med børnene (så længe de vil med) – som faktisk hygger mega meget sammen – verdens mest forskellige børn ! Når det bare blir os to (voksne) på turene, vil vi nok planlægge lidt mere aktive (mindre varme) ferier, men vil nu savne nogen at lege med – som gider hoppe i vandet / bade igen og igen – fra stranden og kajen og sup’en og båden, i poolen, ved vandfald og floder og grotter og søer …
Ingen mener vi skal på bådtur – ‘kan man sove undervejs?’
Blir sendt ombord på kæmpe speedbåd med; 1) hold af et par ældre mænd og yngre piger som spiller modeller med ekstra fyld i læberne – indtager straks det åbne bagdæk til soling; 2) 4 meget engelske (lettere kvabset) grinende kvinder, som går i selvsving over videos af hinanden; 3) den franske (og sjovere) udgave af Djokovic + familie; 4) er par japansk/amerikanske? drenge og 5) en asiatisk dame med stor solhat. Så er vi afsted i fuld speed – og straks starter den vildeste og højeste playliste fra 00erne – the party boat is flying ! Vi når kun lige 10 min fra havnen, så blir himlen sort og styrt-regnen vælter ind fra bagbord ! Modellerne er nu lidt udfordret på bagdækket, men tildeles et par sæt af bådens meget gule regnjakker ! (slut med foto sessions !). Englænderne elsker det – regnudstyret gør kun deres billederne endnu sjovere. Drengene overfor ifører sig dykkerbriller og laver moves til disco numrene.
Storm fomo-chatter med gutterne om deres fest derhjemme – han sender straks videos tilbage fra party-båden !
Vi dropper landgang på Our Lady of the Rocks øen, det klarer op og vi sejler ind i ex-militær grotte til lyden af titelnummeret fra James Bond – No Time to Die ! (hvorfra en scene til filmen næsten er optaget; dog i stedet en grotte i Kroatien). Turen går videre til Kotor Bays udmunding og vi følger kysten ned til The Blue Cave med: Celine Dion i højtalerne – der er ikke et øje tørt !
Solnedgang på turen hjem tilbage gennem fjorden med varme fra bjergene, Storm kan dufte fritter fra kysten, der spilles Sting – selv TB er lidt rørt !
Helt vemodigt at kører fra Muo (vores sted ved Kotor) – men efter 5 timers bjerg-kørsel med 50 km/t tilbage til Sarajevo er mindst 3 familiemedlemmer godt møre (Thomas ‘spiller’ stadigvæk overskudsagtig og synger med på musikken for stemningens skyld). Alle har bare brug for et par timers afslapning på det som 3 af os forventer er en almindeligt hotellejlighed i centrum. Trafikken er tæt og kaos-agtig, ingen parkering, cirkler omkring stedets placering igen og igen – finder endelig parkeringshus et godt stykke derfra. Rulle kufferter på højbelagt brosten, varme og lugte fra affald og mennesker og trafik. ‘Hvor f.. er husnr. 3 på denne her f.. gade??’ Et par søde lokale spørger, om vi har brug for hjælp. De ved nemlig at en familie i det lille stræde venter på deres overnattende gæster. ‘Nej, det må være nogen andre – det er ikke her. Vi har altså lejet en HOTEL-lejlighed !’ På bosnisk tegnsprog blir der peget og vist tegn som nøgle og åben op og kommer straks. Der står faktisk 3 på døren og det er her og …. Ikke imponerende ! Det er rent nok, et par tidligere overnattende backpackere (= unge) har skrevet ‘great stay – thanks’ på bagsiden af en serviet og hængt på hvad der minder om en opslagstavle. Men sku lidt run down – med slidte karme og hvor maling af vægge, grundig istandsættelse (nedrivning, måske?), nyt bad, køkken – alt – ville gøre underværker. En stærk pære med hvidt lys forsøger at oplyse den mørke stue, hvor der er ophængt hvad der minder om badeforhæng for vinduerne.
Særligt Silje er ikke tilfreds, og jeg kender selv følelsen i hele kroppen. OK, så finder vi en hyggelig restaurant og alt blir godt. Men nej ! Thomas har googlet sted med rigtig gode anmeldelser med kik over byen. Vi vader opad – dagens indtag kun af chips og kiks og slik og sodavand gør intet godt for energi niveauet ! Endelig, her er det. Selv med bedende øjne og historie om eneste aften i Sarajevo og trætte børn og meget lang bestigning til dette sted, kan der ikke findes et bord. Går lidt videre i suburb med intet tegn på liv ! og finder et sløjt sted med gamle rygende mænd og et ældre træt par på hver deres mobil (og en smøg). Nogen vil bare ha’ noget at spise (Storm) og de har koteletter på menuen, nogen prøver at se muligheder i de lokale retter (Thomas), nogen har burndown og vil bare væk derfra (Silje, forståeligt) – kompromis: vi spiser hurtigt her, og SÅ finder vi et enormt hyggeligt sted downtown, hvor der ikke er andre turister og de servere lækkert mad og er søde og med flot indretning og … tager en taxi mod cafe/restaurant, hvor vi gik forbi tidligere – fint menukort – køkkenet er lukket. Drikker dårlig frappe og underlig smoothie og noget der bestemt ikke er cheesecake ! …. Vil bare gerne hjem nu !
