Vinterferien, 2023
Tolox
Tilbage til tidligere vandreture i bjergene, så er der tjek på afstande og ungernes gå-brokke-kapacitet !
‘Hvad skal vi her? Hvorfor overhoved køre helt her op, når man kan parkere lige foran restauranten?’
De sakker bagud, der laves TikTok-videos (det mest pinlige ord, kun brugt af 50-årige forældre !). Tager bagtroppen for at få dem med. ‘I-spy-with-my-little-eye … something green’. ‘Tree, øv. Brown. Mountain’ … ‘Guess a film – Humor? Nope. Horror? No. Space? No. American? There is no other categories ! Only boring mum-French film !’
‘OK, hvem er jeg? Jeg er hovedpersonen i en film, så? Hvorfor er jeg altid Gollum el Shrek !?! Jeg er et dyr i en film?’ ‘Ja, du er sådan en lidt ærgerlig grimrian’. ‘Så ved jeg det: er jeg løverne konge !?!’ Damn, nej, Remy (rotten)’.
Cordoba
Ankommer til Cordoba efter et par timers kørsel. Går efter et spisested tættest på parkeringshuset da Storm er mega sulten ! (som altid).
Yes, et sted i solen (1 happy). ‘Har de pommes frites? (vi er i Spanien, for f… !). Så bare noget med kød’ (2 happy). En croissant i stedet for pommes (vi er i Spanien, for f…!) (3 happy). Her er alt for varmt (nu) – spanierne er stadigvæk i vinterjakker og halstørklæde.
‘Nå, skal vi snart op på værelset?’ ‘Nej for f… vi er i Cordoba – Europas største by i 700 tallet – litterært, intellektuelt, videnskabeligt centre med et af de største biblioteker, og hvor 3 religioner (jøder, kristne, maurer (muslimer) mødtes i forenelighed og skabte noget stort – netop pga fællesskabet og freden. Tænk, hvad vi kan lære af Cordoba’s historie idag ! Vi skal da se moske-katedralen, Alcazar + haver, den romerske bro ….etc.’
Slentre rundt i forårsvejr, arm-i-arm med Storm som fortæller om, hvor hurtigt ham og gutterne faktisk går, når de cruiser rundt i Kbh, hvem som har hvilke skole-udfordringer (nye diagnoser), at de nu snakker sammen alle gutterne i klassen, hvor korte ben Linda (deres klasselærer) egentlig har – de dingler bare fra kontorstolen, hans fascination af en influencer ? /YouTuber? someone american, som også er boxer?, interviewer kendte? (missede lige detaljerne), og noget med at ham influenceren fortæller om pyramidernes mystik og alt det man ikke ved om byggeteknik og transport af sten, materialer … (og andre detaljer jeg ikke lige fangede), men i hvert fald: ‘skal vi ikke rejse til Egypten næste gang?’ (så hørte jeg efter !).
Mosque-catedralen: Storm mener, at det er fint, hvis vi bare ser den udefra og har allerede lært godt (brugbart) spansk: ‘Salida ! Top, her er udgangen ! Så sparer vi også en dyr indgangsbillet. I stedet kan du bare overføre penge til min konto !’