Skotland

Hvis man er til aktiv ferie, storslående natur og historie, er Skotland stedet. Og så er der faktisk flere solskinstimer på østkysten end i Danmark.  Vejret kan hurtigere skifte mellem lidt regn, sol, blæst, overskyet, sne?, sol, regn … men det er sjældent det bare regner hele dagen. Der er masser af muligheder for;

  • mountainbike, kæmpestort i Skotland med masser af anlagte tracks som var man på skiferie, 
  • golf, selvfølgelig – opfundet af skotterne (som min arbejdskollega, der nærmest undskyldte ‘kun’ at spille i handicap 8 !)
  • hiking – man kan jo starte med bare en af de 282 Monros (toppe over 3,000 ft)
  • ski (alpint og cross-country)

Flyveturen tager en time, og fra København er det billigst at flyve til Edinburgh (Norwegian Air) og lidt dyrere til Aberdeen (SAS). Man kan leje bil i Edinburgh lufthavn og på en (forlænget) weekend nå til f.eks. Cairngorms National Park, vestkysten (de Indre og Ydre Hebrider som Isle of Skye eller Isle of Mule), Loch Ness eller Skotlands (og Englands) højeste bjerg, Ben Nevis (1,345 m). Sæt endelig også tid af til at se Edinburgh og omegn (f.eks. Sterling). og vores favorit; St. Andrews.

“Godmorgen”, Thomas kommer ind i soveværelset (vores flotteste nogensinde med skråvægge og udsigt over the River Dee – og selvfølgelig en golfbane) kl 9 søndag – har allerede spillet første runde golf i Peterculter eller en af de 50 andre baner i nærheden. “Er det ikke en ny golfjakke?” “Jo, men denne er jo til start/tidlig forår, hvor det kun drypper lidt og kan blæse men solen også skinner, og det er ca. 3-8 graden. Den anden er jo til lidt mere regn og 1-2 grader”.

Jeg elsker Skotland ! (hvor vi har boet i 3 år). Har ellers altid været meget glad for den danske natur, men Skotland med Lochs og Munros og Highlands ….. og golfbaner har jeg tabt mit hjerte til. Vi havde en uforglemmelig tid sammen som familie med børn i en alder, hvor de gad med på tur og stadigvæk husker vores oplevelser sammen – os 4.

Endagsture fra Aberdeen

Afsted lørdag formiddag til the highlands (Cairngorms National Park) langs River Dee med stop i Ballater. Herfra kan man;

  • cykle turen ‘The 7 Bridges’ over River Dee eller ud til Cambus o’May, over broen og gennem skoven tilbage til Ballater (der er mulighed for leje cykler lige ved den store parketingsplads ved kirken)

  • gå/cykle rundt om Loch Muick

  • vandre med børnene til toppen af Craigendarroch med flot udsigt over området, eller (uden børnene),

  • bestige sin måske første Monroe – Lochnagar

Et fantastisk stop før Ballater er Burn O’Vat smuk tur op til vandfaldet.

Vigtigst, uanset hvilken tur man tager eller man fortsætter til Braemar (det er værd at stoppe ved Balmoral Castle på vejen, hvor den royale familie bor om sommeren),

eller videre til Glenshee ski resport om vinteren,

er det et ‘must’ at besøge ‘Rocksalt &Snails’ downtown Ballater – vores ynglingscafe’ med gode sandwich, supper, fentimans cola, ginger the og hjemmebagt kage. Skandinavisk indrettet og altid imødekommende personale (som så også kendte os godt efter alle vores stop enten med gæster fra dk eller bare os 4). Om foråret kan man sidde ude med kik til floden.

https://www.walkhighlands.co.uk/cairngorms/ballater.shtml

Andre seværdigheder er Crathes Castle kun en 1/2 time fra Aberdeen med en flot park/skov omkring og mulighed for Go Abe (klatren i træerne),

eller at ‘bestige’ Scolty Hill lige udenfor Banchory som er en god gåtur med børn og med en fantastisk udsigt. Også masser af mountainbike tracks i området.

Når vi havde gæster på besøg, tog vi altid en tur til Stonehaven, en 1/2 time syd for Aberdeen. Børnene: “åhh, skal vi nu til Donnattar Castle igen !”, men vi blev lige facineret hver gang. Imponerende beliggende på skrænten ud til det åbne hav med alt dets historie og babariske fortællinger (om William Wallace, som også her besejrede englænderne i kampen for skotsk uafhængighed og fangede 4,000 soldater som blev begravet levende !), hvor et hvert barn blev til ridder kæmpede med pinde som sværd.

Start ved Donnattar Castle, hvor man nemt kan brug et par timer. Også dejligt nede ved vandet hvor man kan bade om sommeren (i våddragt hvis man ikke skal få forfrysninger :-)).

Derfra kan man følge stien langs klippeskrænten ned til Stonehaven – fantastisk tur !

I Stonehaven hang vi altid ud enten på Ship Inn lige ved Stonehavens lille hyggelige havn (har den bedste Fish&Chips og Moules Mariniere) med et glas hvidvin, mens børnene legede på den lile strand ved havnen, eller den noget finere seafood restaurant Tolbooth i den historiske bygning også lige ved havnen.

Man kan følge stranden videre på den anden side af havnen på en lille sti. Her kommer man forbi det udendørs friluftsbad (med dejligt opvarmet saltvand – der kan man bade uden våddragt :-)) og videre op til golfbanen med unik beliggenhed på klipperne, hvorfra der vist bliver skudt en del golfbolde i havet ! Man behøver ikke have sit golfudstyr med for at nyde kaffe og udsigten fra klubhuset :-).

Andre strandture gik til Balmedie Beach nord for Aberdeen, hvor der er masser af sæler, som man faktisk kan komme ret tæt på (hvis man altså kan snakke sæl-sproget, som vores børn (som altid hujede og vinkede på stranden for ar få deres opmærksomhed :-)).

Ture fra Edinburgh

St. Andrews – En mini-udgave af Oxford, bare med en golfbane placeret midt i byen ! Site of Pilgrimage og golfens oprindelsessted. Vi må tvinge børnene til at studere på St. Andrews University (på et af fakulteterne med udsigt over havet, selvfølgelig !), så vi har en udskyldning for at komme tilbage igen og igen….

Selvom man ikke er golfer, kan man ikke undgå at nyde synet af Old Course med varemærket, Swilcan Bridge ved 18. hul. Der er masser af smukke ture til catedralen og borgen langs vandet og universitet.

Eller man kan tage et kik ind i det lokale aquarium.

Vores ynglingsrestaurant var Forgans, super indretning og med masser af lokale produkter.

http://www.forgans.co.uk/st-andrews/

Sterling Castle, en af de største og vigtigste borge i Skotland – fantastisk beliggendhed og historie. I 1296 invaderede Edward I of England Skotland og besatte Sterling Castle, som blev starten på Skotlands uafhængighedskrige.Men året efter blev englænderne slået af Andrey Moray og William Wallace i ‘the Battle of Sterling Bridge’…… Med et’ er man med i Brave Heart – “FREEDOM !”.

I 1313 var Sterling Castle igen på engelske hænder. Den 23-24. juni rykkede de engelske styrker nord på for at beskytte borgen, hvor de blev mødt af Robert Bruces styrker som i ‘Battle of Bannockburn’ (området man kikker ud over fra borgen) overlegent besejre englænderne i William Wallace’s minde og kamp for skotterne frihed.Sådan !

Loch Lomond National Park, hvor vi lidt tilfældigt fandt et godt camping spot ved Loch Earn sammen med et par lokale fiskere. 

Røgen vidner om en del vådt brænde …

Inverness er bestemt er et besøg værd, 

og derfra kan man køre hele vejen langs Loch Ness til Fort Augustus Så smuk tur. Børnene var vilde med Loch Ness museet, som man kører forbi på vejen og hvorfra man kan sejle ud til Urquhart Castle – bringer uforglemmelig minder frem at gense billederne :-). 

Vi havde den mest fantastiske tur til Isle of Skye (den største af de Indre Hebrider) i flot forårsvejr, overnatning i Portree med udsyn til de snebeklædte Cullin Range, smuttur til destilleret af den verdenskendte Talisker Whisky – in the middle of nowhere og nogen børn der faktisk vandrede hele vejen op til Old Man of Stoor. 

Crieff Hydro er det godt sted at stoppe på vejen fra Edinburgh mod vestkysten. Lækkert hotel med mulighed for alverdens aktivitieter; ridning, Go-Abe, mountainbiking, svømning, golf ….

Isle of Mull, endnu en unik oplevelse :-).

Særligt forbi vi boede her;

http://www.glengormcastle.co.uk/

Check evt. filmen herunder.

http://www.glengormcastle.co.uk/?page_id=2408

Når vi skulle til Inverness og Loch Ness kørte vi nord of Cairngorm National Park fra Aberdeen, men fra Edinburgh kan man køre vest om nationalparken med stop i Aviemore, hvor der er masser af muligheder for kajak, mountainbike og ski om vinteren (hjemturen evt. over Fort William og med mulighed for et par stop som beskrevet herover).

En tanke om “Skotland

  1. Pretty nice post. I just stumbled upon your blog and wanted to say that
    I’ve really enjoyed surfing around your blog posts.

    After all I will be subscribing to your rss feed and I
    hope you write again soon!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.