København

Jeg nyder at finde nye ruter og små oaser midt i byens virvar / travlhed / larm og er særlig vild med stille København (selvom jeg nødigt vil indrømme det med stilheden) som en tidlig weekendsmorgen på løbetur inden København er rigtig vågen (man har ligesom noget særligt med de få andre man møder; “godmorgen, god tur / flot vejr” – får en snak med en af de gamle som altid sidder klar med fiskestangen ved slusen i Sydhavnen) eller vinteraftener på vej hjem fra dans langs Københavns Havn –  synet af en oplyst opera i mørket fra Amaliehaven, Nyhavn i julestemning, Havnegade i tusmørket.

Cyklede hjem langs Langelinie forleden med familien, hvor foråret endelig var ankommet, og der var proppet med folk alle steder – lokale og turister som jo er fantastisk, men nogen gange lidt som om ens hood er blevet invaderet (ok, nu bor vi også lige ved Christiansborg, bag Tivoli). Der er aktiviteter overalt. Så er der lavet replacement af Papirøen lige ved Inderhavnsbroen lige til lidt snacking på vejen, loppemarked på Islands Brygge søndag morgen, fejring af BLOX’s åbning med musik scene og danse show …….fedt !

Jeg gad nu også godt et event som hed ‘bare nyd byen’ som den er – ku’ jo være en trafik-fri søndag uden arrangering af underholdning for børn og voksne, mad boder, kaffebarer …. bare gå rundt og være, helt gratis. Kikke på historiske bygninger, udforske nye dele af byen, hoppe i havnen, cykle omkring – kan man fare vild i sin egen by?

Københavns oaser

…. som de små parker man finder i sit lokale område. Da vi boede på Frederiksberg, tog vi om foråret tit i Landbrughøjskolens Have. Så smuk og lidt uopdaget – i hvert fald for turister. Så ku’ man drikke en kaffe i Væksthuset eller smide sig i græsset mens ens børn jagtede ænder !

Mit nye sted er Det Kongelige Biblioteks Have. Når vi har været forbi fodboldbuet ved den Sorte Diamant, kan man lige smutte ind i bibliotekshaven (ellers fra sideporten ved Christiansborg). Så blir der stille, kun springvandslyd. Tjek også de forskellige tidsperioder af bygningsværkerne på Slotsholmen – Christiansborgs Slot (tidligere Københavns Slot og nu 3. Christiansborg Slot), Christian 4.’s Bryghus med giga-taget og selve biblioteksbygningn. Tænk, dette sted er Københavns begyndelse (i følge Saxo) grundlagt af Absalon i 1167.

Hvis man cykler videre fra den Sorte Diamant langs Københavns Havn kommer man til Havnegade, som førhen var ret sløj, men hvor der nu er anlagt bred promenade og trampoliner – der cykles langsomt forbi, sku’ man lige prøve? Husker da lidt springteknik fra barnsben. Ja, der skal springes 5 trampoliner i streg, ikke bare lalle-hoppes i en’ :-), der jokes med turisterne over de sjove stuns.

På (det rigtige Vesterbro) henter jeg hver onsdag Silje til kor i det gamle og top renoveret Kødbyen (op mod DHI byen) hvor musik-, teater- og billedkunst skolen nu ligger i små brostens belagte gyder. Man ænser lyden af violin træning fra et lokale og korsang fra det andet. Og på forunderlig vis taler selv børn med dæmpet stemme, når man træder ind i bygningen, lytter til musik mens de venter. Udenfor slapper børn af (laver lektier ?) på trappen op til den store boldbane, hvor der også er et hyggeligt legeplads-agtigt området og vesterbro stemning – godt tænkt.

Ellers er Kødbyen selvfølgelig mere kendt for et mekka af kække drikke/spise steder, asiatisk specialbutik med kæmpe ingefærrødder i spande udenfor til ingen penge … og smartness Vesterbro hipster skæg ! Der er lækker eftermiddag/aften sol på pladsen foran Gorilla og Warpigs.

Vi mødes nogen gange efter kor med venner i Absalon Kirken lidt længere oppe af Sønder Boulevard til fælles spisning kl 18. Kom i god tid for af få bord. Super koncept, sådan lidt forsamlingshus lokalt (ok, meget lokalt – ser i hvert fald ud som om, man skal være fra Kbh V for at blive lukket ind – som sagt noget med skæg !). Man bænkes ved langborde af seks mand, som henter og deler maden sammen til en snak som f.eks. forleden “ok, så I er lige blevet færdige med specialet, spændende”. “Øh, ja vi har også skrevet speciale for lidt tid siden (sådan ca. 20 år !!)”. “Ja, selvfølgelig, vi hænger mega meget ud i Absalon“ :-).

https://absaloncph.dk/

Må jo også lige reklamere for vores eget neighborhood. Legeplads og cafe+restaurant er åbnet ved BLOX, hvor man sidder perfekt i solen på den varme træppe ved legepladsen eller på cafeen, mens børnene spiller fodbold eller klatre rundt. På pladsen er der læ og kik ned langs Frederiksholms Kanal.

Der er sol til ved 20-tiden og derefter kan man jo altid rykke videre til en drink på Kayak Baren henne ved Børsen.

Københavns Havn

Jeg elsker vand ! Tænk at man kan bo bag Tivoli og så stadigvæk morgenbade 2 min. fra ens hjem (folk kommer endda ned i morgenkåbe som var man i Tisvildeleje !). Så efter arb./skole når det er godt vejr (som nu) går vi som regel ned til Bølgen (ved Kalvebod Brygge) til en dykkert.

Når Lille Langebro åbner til efteråret,

kan man jo også nemt smutte over til Havnebadet ved Islands Brygge til fodbold på græsset, is hos Bryggen 11, skating og udspring fra tårnet.

Man kan også lige hoppe i ved Ophelia Plads (så i hvert fald to bare mandenumser da jeg en morgen sejlede forbi i kajakken – godt gået KBH !!) –  måske i forbindelse med en af sommerens koncerter (nok ikke numse-bar, så :-)).

København (smut)ture

Søndag og det er endelig blevet forår i Danmark. Så er det altså noget lettere at tage sig sammen til weekendens sædvanlige løbetur, Havneruten. 12-13 km rundt om Københavns Havn. Startende (for os) fra den Sorte Diamant, langs Havnegade ned til Nyhavn, over Inderhavnsbroen, tilbage i sydlig retning langs vandet på Christianshavn siden, videre til Islands Brygge, gennem det hyggelige klondike-agtige Nokken, Amager Fælled til broen/slusen i Sydhavnen. Tilbage-turen gennem det nye Sydhavnen (eller sammen vej tilbage), over cykelslangen ved Fisketorvet og hjem langs Bryggen. Man kan lige nå en dukkert ved Kalvebod Bølge.

havneringen-080716-kortet

Undervejs er der jo masser af tid og inspiration til dagens udflugt;

  • Ku’ sejle i kajakkerne gennem kanalerne ved Christianshavn, eller

  • Hvad med at cykle ud til Refshaleøen, til klatreklubbens udendørsvæg (må man prøve? eller bare se på de trænede), måske frokost på La Banchina – det er så hyggeligt og lidt hemmeligt.

https://www.labanchina.dk/da/

  • Nej, nu ved jeg det; vi ta’r til Naturcentre Amager (løber forbi derude med løbeklubben på arbejde og mindes tiden med Siljes 0. Klasse til pony ridning, lejrbål og snobrød)

http://naturstyrelsen.dk/naturoplevelser/naturskoler/hovedstaden/naturcenter-amager/

  • Vi kan også cykle langs Søerne (som når vi kører til fodboldtræning om mandagen), til Traffiklegepladsen i Fælled Parken. Måske kaffe på Kaffesalonen (i Søerne)  lige ved Dronning Louises Bro på vejen hjem

Ok, børnene må også bestemme (nogen gange :-)). De nævnte allerede i sidste uge, at det var alt for længe siden, vi havde været i Zoologisk Have, og at vi skulle bruge årskortet inden det udløber. Super, så kan vi lige kombinere det med en tur langs Bryggen til Fisketorvet, på tværs af Kbh V ad Dybbølsgade som er blevet stille og hyggelig, se det nye Carlsberg By (stadigvæk til mennesketomt og upersonligt, men jo perfekt beliggenhed). I Søndermarken er bøgen lige sprunget ud på en bund af anemoner. For f… så blir man da glad.

Børnene er sikre på at han-chimpansen gi’r High Five til dem, jeg kan lige tage en blunder på bænken blandt kinguroerne, mens børnene spiser is, og vi skal da også nå over på den anden side med klappedyrene.

Hjem gennem Frederiksbergs Have i fuldt flor og ned af Frederiksberg Alle’ med folk hængende til kaffe og is i solen️. Storm, “det var da meget hurtigere at cykle hjem?”. “Jo, men udturen var jo også en smuttur :-)”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.