Kombi-hytte med fjernsyn skærm på det eneste ledige stykke bordplade i køkkenet. Så; “flyt lige mælken, mor. Nej, stil ikke melen der” midt i jule forberedelserne kombineret af splatter komedie ! Og selvom pladsen er lidt trang (på AirB&B siden blev hytten reklameret til 7 personer !) har nordmændene selvfølgelig fået presset en sauna ind – døren spærres dog hvis nogen sidder på toilettet ! Ellers hyggeligt med toiletdør ud til køkkenet, så man lige kan høre Storms hjemmelavede sange … og andet ! derude fra :-).
Pladsen i bilen begrænser naturligt mængden af gaver til børnene, der særlig står på oplevelser i tynde konvolutter. Som gaven fra farmor og Klaus; “ fedt, burgere og Carlsberg’ siger Storm, men finder dog ud af, at på bagsiden af reklamen er printet teater billetterne til Tarzan forestillingen !
Kortene fra forældrene er skrevet lidt hurtigt i jule travlheden. Må selv læse gave kortet til Silje op, for at det skal give mening; “rigtig glædelig, søde Silje ! Og Thomas har på mystisk vis skrevet et kort fra Trysil med dejlige ønsker om et endnu bedre 2019 ! Det blir sku svært at nå, skat her i de sidste 7 dage.
Der er tid til den svenske? udgave af matador, Storm ynglings spil med alle de penge. Han må dog tages fra opgaven som bank kasser’ da hans egne betalinger mixes lige lovligt meget sammen med bankens. “du er jo kriminel !”.
Silje får ikke rigtig sat sig ind i reglerne. Hvorfor skal man ikke betale, når man står på sine egne grunde ? Men da vi lander på hendes Storetorv Gate (= Rådhuspladsen) med max bebyggelse, bliver spillet meget sjovere. Storm håner glad, da han reder sig forbi, men trækker så kortet ‘gå tre steg tillbaga’ og lander midt i hotel helvede – bankerot. Heldigvis får han masser af (rigtige) penge i julegave fra farfar, som han kan blære sig med.
Perfekt med ski Norge, hvor vi kan køre – eller rettere sagt sejle til med Danse Båden, og sove i en trang kahyt til 4 som minder en’ om InterRail og nattog (en anden af mine favorit-tranport-former). At man kan tage alt sit gear og gejl og indkøb med og hygge om madlavningen med børnene om aftenen. Og ellers bare stå /køre på ski, spille spil (særligt noget andet end Matador !), sove 8-10 timer om natten (det blir ligesom først lyst ved 9-10 tiden), måske lige en eftermiddagslur på sofaen (blir sku så træt efter alt det friske luft), læse videre på en bog (har købt verdens tykkeste, Et Lille Liv, da vi rejste til Grækenland i Efterårsferien. Passer perfekt til en læse-hest som jeg ! Den er god – om voksen venskaber, tilgivelse, følelsen af mindreværd .. men nu er den bare blevet mega dårlig, fordi det kun går ned af bakke for hovedpersonen og jeg hader triste bøger og prøver at springe en masse sider over, for at komme hen til noget godt og sjovt og opmuntrende), man kan catche op på de serier vi startede på, på sidste ferie (gir mig ikke rigtig tid til serier i hverdagen, i modsætning til Thomas), og bare lave ikke så meget ud over at køre på ski.
Det går så godt de første 4-5 dage af ferien (21, 22, 23, 24, 25 Dec.). Og så rammer restløsheden, trivialiteten (skal vi bare lave det samme hver dag ? Og være i denne lille hytte? Bare os 4 ?), alt det som igår var hyggeligt og afslappende og familie-dejligt, er nu lidt kedeligt og ensformigt. Savner vi var flere familier afsted på ferie sammen, gode voksen snakke om aftenenen over et glas rødvin, og flere børn Silje og Storm kunne være sammen med, nye steder at kunne køre på ski, eller bare slet ikke køre på ski, men lave alt andet sjovt som en ferie kan tilbyde … f.eks. lige at falde ind på en hyggelig restaurant i en sidegade – bare ud af denne hytte !
Ser Marrige Life med Thomas om aftenen (så er der da noget at lave !) om en skilsmisse og skænderier og dele børn og splittelse som familie …. og værdsætter så meget, det vi har sammen – tiden, nærheden, at vi alle 4 nyder at være sammen, at vi ikke skændes, at grine videre på Storms jokes næste dag, at vi faktisk kan stå på ski sammen, at få så meget frisk luft, at Norge er så pisse smukt, at nyde medbragt mad (= varm kakao) med de andre nordmænd (som anretter kødboller og pasta retter) i varmehytte på pisten, at det har været så flot vejr idag, at sove tæt med min mand, at børnene er i værelset lige ved siden af. at de gider at være sammen med os – savner dem bare ved tanken om at de en dag flytter hjemmefra … og ikke vil med os på ski.