Aix-en-Provence

Sydfrankrig har det hele; kultur, historie, natur, gastronomi … Det er bekendt, men man bliver alligevel hver gang fascineret og overrasket. Forstod aldrig hvorfor de franskmænd, jeg har været udstationeret med, overhoved havde forladt deres hjemland, men sjældent ønskede sig tilbage. Til gengæld er regionen fyldt med offshore folkets og andre expats familier, som slår sig ned her. “Bare send flere penge, skat”, som kvindelig bekendt fra Qatar skrev på Facebook da manden blev sendt hjem til Esbjerg efter 10 års (opsparing) i ørkenstaten. Hvem gider flytte (med) til det sydlige Jylland, når man kan rykke til Sydfrankrig ?

Le Tholonet

Det er faktisk her vi skal bo hos vores græske venner. Meget fransk og lokalt sted. Børnene spiller fodbold i Parc Du Tholonet, mens vi andre drikker rose’ på  Le Relais Cezanne overfor, lige ved siden af petanque banen – selvfølgelig :-).

Lidt længere oppe af vejen kan man følge i Cezannes fodspor til galleriet.

Morgen løbetur til Parc Departmental de Roques-Hautes med stejl stigning til toppen (mere scrambling end løb !). Smuk udsigt over alt det grønne mixet med lilla lavendel. Også en god hiking tur med børn.

Lourmarin

Kører til Lourmarin i den sydlige del af national parken Luberon (er ligesom Les Baux-de-Provence udnævnt til en af de smukkeste byer i Frankrig, hvilket andre end os har opdaget !) en tidlig formiddag og spadserer op til Chateau de Lourmarin med udsigt over byen. Møblerne fra den sidst boende generation i 1800-tallet står velbevaret som dengang – “det ligner der ligger nogen i sengen ?” Børnene er sikre på at “somebody died in there”, historierne bliver kun bedre jo videre vi arbejder os op af vindeltrappen.

Og så er der da lige en fodboldbane ved foden af slottet. De voksne shopper pølse, ost, baguette, frugt på dagens marked ved siden af til frokost på tilskuer pladserne :-).

Aix-en-Provence

Blandt lokale bare Aix … Slendre rundt til shopping, marked, kaffe, museum Granet med imponerende Picasso udstilling. Frokost i den hyggelige gårdhave ved Gallifet Art Center.

Slendrende i de smalle gyder med synet af pastel farvede fasader og klassiske franske altaner, i sol og skønhed og afslapning, strejfer tanken alligevel – var det det? Nyder vi ferien nok? Er alle glade? Man kunne jo også have rejst så mange andre steder hen. Skulle vi bare have nydt det i sommerhuset derhjemme?

Om aftenen spiser vi middag med vores venner på lokal fransk restaurant downtown Aix (sådan et sted man sjældent finder som turist), der bliver hilst genkendende til værten, “i lejligheden lige herover boede vi, da vi ankom sidste år” …  med storskærm til den vigtige VM match (godt Frankrig vinder :-)), der skåles, Storm hygger med deres drenge, Silje kommer over og sidder på skødet for en gang skyld, smager efter – det må været verdens bedste chevre chaud, nyder synet af de smukt oplyste fasader i aftenstemningen, Thomas og Dimitri snakker fodbold. Det er ferie, nu er jeg her – det er jo det her, vi skal … bare være sammen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.