Som start på det nye år spørger jeg vores direktør, om et halvt års orlov kunne være en mulighed fra november 2025. Svaret fra verdens bedste arbejdsplads: “Det skal vi da få til at lykkes !” Tak !
Så hvorfor orlov?
Noget med;
- Mere tid ! …. til ro, refleksion, fordybelse, ny viden, mere fysisk aktivitet
- Flere oplevelser og rejser (som Anthony Bourdain skriver; “Travel is not reward for working, it’s education for living”)
- At være ikke-produktiv, ikke-effektiv, ikke travl – lav noget som ikke behøver have et formål, ikke frygte stilstand
- Mere natur – Det er ofte i naturen at jeg finder hjem til mig selv (Maj My)
- At skabe / være med i nye fællesskaber
Oplevelser bliver først til erfaringer, når vi har givet os tid til at reflektere over dem.
Jeg får stort set alle mine bedste, kreative ideer og kan følge op på dem, når jeg ikke har travlt. Som Maj My skriver; “Ingen af os ønsker at have for lidt at se til, men har man for meget, er man i fare for til sidst ikke at kunne se noget som helst”.
“Når jeg trives og har det godt (har ro og overskud), så er jeg også nysgerrig, videbegærlig, modtagelig og opsøger ny viden”.
“Vi må tage tiden tilbage ….. “
At følge sine drømme/intuition er livsbekræftende – som f.eks. at tage orlov uden at have en forkromet plan for orlovsperioden. Godt man så har veninder, som kender en så godt som siger: Nej, det lyder ikke som om du har fået en skør ideer; det opleves så meget som dig ! Og nej, det var ikke bare en hurtig indskydelse/ en hovsa løsning – husk, at det har du drømt/tænkt over længe.
Samtidig kan det være med til at inspirere andre – som min venindes reaktion. Super fedt ! Det gør jeg sku også samtidig med dig ! Så kan vi rejse sammen eller arbejde på opstart/kickstart af vores idé om freelance virksomhed omhandlende empatisk ledelse – Min veninde som idemager, jeg som struktureret udfører.
Eller som andre veninders feedback – Giv nu tid til ro – du behøver ikke fylde orlovsperioden op med planer fra starten (selvom vi godt ved, at du lever bedst i at være i gang). Ja, det er grænseoverskridende (for mig) ikke at have en planlagt/struktureret hverdag (jeg er sådan en, som kører samme vej på arbejde hver dag på samme tidspunkt og ser hver dag frem til de samme ‘start på dagen’ rutiner – log in/tænd laptop, hente varm hjemmebagt bolle med ost i kantinen, lige hilse godmorgen til et par kollegaer på vejen (fik jeg sagt at jeg elsker min arbejdsplads :-)), lave en kop the på vores etages fælleskøkken, gå gennem min afdeling/enhed og godmorgen til de af mine medarbejdere, der er mødt ind, evt lige udveksle med Max (nabo kontoret), hvordan turen til Serbien gik for opfølgning på tog produktionen, læse nye mails og forberede til dagens møder. Og så starter møderækken fra kl 8:30 og det kører).
Mine veninder bekræfter, at jeg sikkert hurtigt vil lave nye rutiner – som jeg altid gør – ligesom da vi f. eks. flyttede til Skotland. Yes, det er min nye løberute og fik købt racercyklen den første uge – så var rutinen med cykling til arbejdet på plads.
Hvad skal du så lave?
Ja, hvad skal du egentlig lave i orlovsperioden? Og jeg skal virkelig vænne mig til ikke at føle, at jeg skal have et konkret svar. Det er jo det, jeg skal finde ud af – give tid til at mærke efter. Umiddelbare svar:
- Afprøve nye sider af mig selv af – som ikke er ingeniør-relateret ! Måske på højskolen, som ifølge Rasmus Meyer “er et af de få steder, hvor man kan diskutere, hvad det vil sige at være menneske”
- Udforske hvad der evt. kunne være på den anden side af et job som Head of Engineering, når vi engang flytter til Troense (for good) – Som da jeg blev zumba instruktør efter endt karriere hos Maersk
- Forsøge at opbygge et mere aktivt og fleksibelt arbejdsliv
- Se om man kan arbejde som freelance netværks-, rejseleder (evt lidt bestyrelses arbejde – eller kræver det en stor passion for økonomi?) – eller vil jeg bare savne, hvor jeg er arbejdsmæssigt (og lønmæssigt) lige nu?
- Udleve (for en tid) drømmen om flere udenlands-oplevelser, mødet med andre kulturer og nationaliteter, som jeg savner fra vores tid som expats
Så hvorfor søger du ikke bare job i en anden virksomhed eller en direktørstilling for at skabe nye udfordringer? Fordi jeg ikke har brug for mere arbejde/længere arbejdsdage. Har brug for det modsatte, selvom jeg bestemt har stor frihed i min nuværende stilling. Kan arbejde hjemme når jeg synes, det passer (som en fredag ind i mellem fra huset i Troense). Synes der er ok tid til træning (de 3 gange om ugen, som altid har været mit mål) – dans, løb, cykling, bodycombat (boksning) – måske et mål om at træne/være aktiv/lave ude aktiviteter næsten hver dag i orlovsperioden? Og at tilvalg af foredrag på folkeuniversitet (om f.eks. Syriens historie og nuværende situation, Lykke Friis’ gennemgang af Europas tilstand efter murens fald og frem til Ukraine krigen), ikke betyder et fravalg af en fritidsaktivitet eller hygge-snakke med børnene (= de unge/ voksne teenagere) over aftensmaden.
Overvejelser/Bekymringer
1) Er først lige blevet bevidst om, at et muligt job som dansk rejseleder jo betyder rejser med danskere ! Og i denne lukkede kreds kan jeg godt indrømme, at jeg nogen gange oplever, at visse danskere kan være en smule snæversynet, brokkende, nok i sig selv – manglende udsyn.
By the way; mens jeg skriver, falder jeg i snak med min sidemand i flyet , som har købt båd i Montenegro og også har hus i Italien. Spændende projekter nu som pensionist. Ja, men .. og så starter det: “Man kan jo ikke stole på nogen i Montenegro. Havde bestilt håndværkere, men selvfølgelig har de ikke gjort arbejdet færdig. Nåh, du arbejder på Letbanen til Lyngby. Jamen, den kommer aldrig til at blive økonomisk rentabel. Og hvem har overhovedet efterspurgt en Letbane?! Nej, jeg tager altid min bil !” Fedt ! Tak for snakken. (Fik jeg sagt, at jeg er negativt biased for hvide mænd (ingeniører) 60+ !).
By by the way; er pt på business trip til Thessaloniki med 5 italienere + en græker fra mit team, som alle har arbejdet internationalt de sidste mange år – og de er sku bare mega imødekommende, snakkende, åbne (positivt biased :-)). Minder mig om alle de gode oplevelser / møder med andre nationaliteter, mens vi var expats – som i Qatar når Libaneserne ankom til Skyview Bar efter midnat en onsdag, hvor vi andre var på vej hjem i seng – festlige og sjove (og noget mere letpåklædte end regelsættet), eller de gode snakke med ‘min’ skotske taxichauffør på vej til arbejde (morgener med sne !), hvor snakken ofte omhandlede golf (selvfølgelig), som min mand dyrkede som hjemmegående – og taxichaufførens ‘he’s a lucky bastard’ på syngende skotsk.
Måske min (skjulte) agenda som dansk rejseleder ku’ være, at nudge et par danskere til mere udadvendthed, leading the way for mere fællesskabsfølelse, se det inspirerende, lærerige og spændende i mødet med andre – selvom det til tider kræver overskud og lidt ekstra af en selv. Det kender jeg da godt. Som mulig turleder blir det vel min opgave at skabe en social samhørighed i gruppen – så det skulle gerne være min styrke – lad os se ;-).
Maj My skriver i sin nye bog ‘Blødt’: “Det er det bløde, som favner, blødgør og udvisker de skarpe kanter” – tænker at det kan vise vej. Små initiativer til at mødes i fællesskaber, interessere os for og være nysgerrige på hinanden. Vi skal træde en ny sti.
Som en veninde skrev så sødt til mig forleden: “Hej Lotte, jeg har lige læst et interview med en kvinde, der coacher erhvervsledere, og hun forklarede, at hjernen er som et stisystem, hvor vi nemmest betræder de stier, vi kender. Hvis vi for eksempel vil ændre en vane, skal vi betræde helt nye stier, hvilket hjernen modarbejder, og det er derfor, det er så svært at ændre sine rutiner og vaner. Når jeg tænker på dig, forestiller jeg mig, at du har mange flere stier end de fleste, og at du har trænet din hjerne til at vælge nye stier, fordi den jo har god erfaring med det. Jeg er så imponeret over det mod, du har på konstant at være i bevægelse og konstant at udfordre dig selv. Faktisk er jeg gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan jeg skal udfordre mig selv. Hvordan jeg kan blive mere modig”. Tak !
Så tilbage til Maj My: “Det stærkeste kort vi har er handlingerne i vores hverdag” hvormed vi også inspirere og viser vej for andre.
2) Min anden udfordring/overvejelse med jobbet som rejseleder er at – ja, man skal rejse meget ! Got it ! Som jo er fantastisk når man er fremme ved rejsemålet. Så er der lige det med selve rejsen. Venten i lufthavnen til check-in, i kø med familien-danmark om sommeren, lidt lemming effekt som Thomas altid klager over. Endelig på flyet – så kan man da slappe af og læse en bog eller sove. Kort efter afgang starter uroen i benene (restless legs), irritationen over at sidemanden fylder for meget, dårligt fly mad … og alt muligt andet jeg kan brokke mig over ! Og så er man endelig fremme og de udfordrende rejseoplevelser er glemt i mødet med det nye, det spændende, det overraskende. Tænker, at jeg i stedet skal se rejse-ventetiden som en mulighed, en åbning for tid/ro til at skrive / reflektere.
3) Den sidste overvejelse (bekymring) er, indrømmer jeg, at jeg skal være væk fra mine familie og det hjemlige. Har både en udlængsel/restløshed/søgen og en stor glæde og behov for det hjemmevante, genkendeligheden, nyder hverdagens rutiner. Som Mette Thingstrup skriver i bogen ‘Livsledelse’ om paradokser (som er Både Og – i modsætning til dilemma – Enten Eller).
Som;
Frihed og forpligtelse
Fornyelse og stabilitet
Nærhed og afstand
At være der for andre og for sig selv
At sætte retning i livet og lade sig flyde med
At udvikle sig og være den samme
Balancen mellem gøren og væren. Hvis man altid er i gang føler man sig restløs i at være.
Konklusion
Så konklusionen på det med den der orlov; som Mette skriver om Pauser:
- Spring ud i ingenting – hav tiltro !
- Du kan ikke tænke dig til det. Gør noget – både i forhold til at tage en pause og til at finde ud af, hvad du gerne vil
Og, til det med at afprøve andre sider af sig selv i orlovsperioden – måske kreativiteten, kommer her sidste Mette citat om Playfulness;
- Livsnerve, energi, lethed
- Når man føler sig forbundet til det man laver
- At bevare spontanitet og livsgejst i sit liv
Forandring skaber udvikling !
Carpe Diem !
…. har samtale i morgen med min forhåbentlig kommende deputy. Gælder om at fremlægge det som en unique career opportunity 🙂
Får også snakket med teenagerne (17 og 19) omkring planerne – om at rejse lidt mere etc. “Jamen, hvordan skal vi så få noget at spise, Og hvem rydder så op? Og overfører på MobilePay uden at stille spørgsmål?” Det er fedt at føle sig værdsat !