Garda Søen er sku’ smuk, bare turistet visse steder. Det undgik vi heldigvis ved at bo i bjergene på den vestlige side af søen, med fantastisk udsigt fra altanen i vores hyggelige italiensk-rodet Airbnb lejlighed med forskellig farvet vægge, puder, håndklæder, bestik :-).
Om morgenen går vi ned til den lokale købmand i Vigole efter frisk brød og croissanter (og forbi på vejen hjem efter en dukkert i søen for proviantering af aftenens rose’ og chips ration (til endnu en VM kamp)).
God gåtur ned til Toscolano Maderno og stej opstigning hjem, som børnene bliver helt ferme til. Selv efter en dags hiking i bjergene foreslår Storm selv, om vi ikke lige skal smutte ned til vandet.
For at undgå stranden (hvor man enten skal betale for en liggestol eller er overfyldt), bader vi ved bådehavnen, der hvor færgen ligger til. Perfekt til udspring og jo så lækkert med søvand, hvor man kan svømme i timevis uden dykkerbriller (næsten lige så godt som det danske havvands salt balance – my favourite).
Fra Vigole er der masser af hiking / mountain bike ruter / trails i bjergene som er godt afmærket. Også til en løbetur – føler jeg har besteget et bjerg !
Vil gerne den sidste aften spise på Agriturismo del Gusto beliggende afsides i bjergene, men man skal vist bestille bord i god tid. Vi spiser istedet på Rustichel med super betjening og perfekt med børn (og bare der er smuk udsigt og kold rødvin til de sprøde pizzaer, er de voksne også glade :-)).