Iran

“If travelling is most rewarding when it surprises, then Iran might be the most rewarding destination on Earth”…. No connection to Facebook or BBC News but the most welcoming and warm people.

Iran, Påsken 2016. Sanktionerne er lige blevet ophævet, briterne har genåbnet deres ambassade med mål om 4 daglige afgange London -Teheran som førhen, og med Rouhani som præsident, moderat og forhandler af atomaftalen med Europa, US, Kina og Rusland, er der håb hos de unge om en lysere fremtid.

Vores største rejseoplevelse nogensinde. Selv vores gode venner ‘mister rejsebureau-ejer’, som ellers har oplevet verdenen, er imponeret. At Iran har nogen af verdens ældste og mest imponerende historiske sights (som inden sanktionerne var meget velbesøgte), viste man nok godt. Og et land med en så lang kulturarv, må jo være alles drøm at opleve (i min terminologi). Vel derfor amerikanere og australier fascineres af Europa – jo også deres historie, og hvorfor Qatar og resten af golf staterne opleves lidt kultur/historieløse i forhold til resten af Mellemøsten (med heritage sights fra 70’erne !).

Men det som gør stort indtryk er iranerne – så imødekommende, åbne, stolte, vidende (særlig omkring Europa, mindre interesseret i vores udstationerede lokation, Qatar, 1/2 times flyving fra Shiraz), sjove, engagerede.

Med to lyshårede børn og en med afro, er vi det vildeste særsyn – ud over bare at se turister i gadebilledet. Folk stopper og springer ud af bilerne for at sige velkommen, “how are you?”, “what are you doing in Iran?”. Bliver inviteret på the og kage på Naqsh-e-Jahan/Imam pladsen i Isfahan af sød studende som introducerer os til hele familien. Der blev åbent snakket om drømme – muligheden for ar studie i Europa, utilfredshed med særligt det tidligere styre, kvinders begrænsning som støttes af forældrene.

“Hej, hvordan går det? Hører I er fra Danmark”, bliver der pludselig sagt bag mig midt i kagen. “Jamen, min fætter bor i Ålborg og så kunne det jo være sjovt at lære dansk !”.

I køen foran Eram Parken, Shiraz, en af Irans mest berømte persiske parker og et ‘must’ for alle iranere i helligdagene, falder vi i snak med familiefar og universitetsprofessor – som på flydende engelsk opremser alt det, vi bare må se i Iran. “Kun 10 dage ! Hvad så med Mashhad (Irans hellige by) og Yazd?”. Fortæller at vi er udstationeret med mit arbejde, og at Thomas er den som kører børnene i skole og ellers plejer sin golf-karriere. “What a life. Then I really want to go to Denmark !”.

Shiraz

Lander meget tidlig morgen i Shiraz. Noget med at man bare stiller sig ud ved vejen, så kommer der nok en taxi. Endelig forbarmer Rebwar (som senere viser sig at blive vores følgesvend på hele turen) sig over os. Ikke helt plads til alle kufferterne i taxien, så et par stykker på taget, en arm ud af vinduet så de lige kan holdes på plads, afsted til hotellet.

Får vekslet penge i lobbyen (visa virker ikke i Iran, da amerikanerne håndhæver dele af deres sanktioner), noget med at gange med 40,000 for at omregne dollars til iranske rial, men egentlig bruger de lokale Toman, hvor man skal dele med 10 …. får i hvert fald en masse pengesedler i hånden og spacerer mod Shiraz’ lokale marked med billeder af (den rigtig gamle og afdøde) Khomeini og (lidt mindre gamle og nuværende religiøse leder) Khamenei på vældvingerne i den overdækkede souq.

Og verdens bedste friske falaffel sandwich :-).

Næste dag bliver vi (nogen af os i fuldt outfit) lukket af separate gange ind i den smukt dekoreret glas moske’ Shah Cheragh, hvor to unge frivillige guider på flydende engelsk fortæller om historien, traditioner, ritualer. Følger med strømmen af pilgrimme og lokale rundt om de hellige sights og ender i informationskontoret, hvor der serveres the og flere (særlig fodbold-) historier af den gamle professor.

Der er gået noget galt i booking af minibussen fra hotellet, så Rebwar og hans ven bliver vores chauffører på turen til Isfahan og retur. Rebwars søn, Mohammad er også lige med, så lidt trængt på bagsædet. Men god tegnsprogs-kommunikation mellem ham og Storm om spil på Ipaden og fodbold tricks.

Persepolis

På vejen ser vi Naqsh-e-Rustam (kongegravene,ca. 500 f. Kr),

og Persepolis (hovedstaden i det persiske rige ) og overvældes af storhed.

Der drikkes the fyldt halvt op med sukker for at klare resten af den lange tur,

inden vi endelig ankommer til ‘guld hotellet’ i Esfahan.

Esfahan

Man kan bruge dage på den mere end 500 m lange Imam Plads med Shah moskeen i den ene ende, Ali Qapu paladset langs vestsiden overfor Sheikh Lotf Allan moskeen og Isfahan Grand Bazaar i den nordlige ende. Eller, som os, bare hænge ud og drikke the på pladsen (blev det til en enkelt turisttur i hestevogn?), bestille håndlavede duge, mens man får fortællingen om trykketeknik og farvning i floden, eller lige falde over det lokale polo-opgør – der, midt på pladsen.

 
På vejen tilbage til Shiraz, møder vi sku’ lige dansebjørnen ? :-).

HUSK: kvinder skal have tørklæde på, men iranernes er kommet godt langt om i nakken. Og så ellers bare undgå bare ben og skuldre som i resten af Mellemøsten. 

UNDGÅ: ‘thumps-up’ (i modsætning til os) når man ikke lige kan svare på farsi – lidt som at bruge f-fingeren ! 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *