Iran

“If travelling is most rewarding when it surprises, then Iran might be the most rewarding destination on Earth”…. No connection to Facebook or BBC News but to the most welcoming and warm people.

Iran, Påsken 2016. Sanktionerne er lige blevet ophævet, englænderne har genåbnet deres ambassade med mål om 4 daglige afgang London -Teheran som førhen, og Rouhani som landets success historie, moderate og  forhandler af aftalen med Europa, US, Kina og Rusland. Der er håb hos de unge om en lysere fremtid.

Vores største rejseoplevelse nogensinde. Selv vores gode venner ‘mister rejsebureau-ejer’, som ellers har oplevet verdenen, var imponeret. At Iran har nogen af verdens ældste og mest imponerende historiske sights (som førhen var meget velbesøgte) viste man nok godt og at et land med så lang kulturarv må være alles drøm at opleve (i min terminologi)  – vel derfor Amerikanere og Australier fascineres af Europa – jo også deres historie og hvorfor Qatar og resten af golf staterne opleves lidt kultur/historieløse i forhold til resten af Mellemøsten (med Heritage sights fra 70’erne !).

Men det som gjorde så stort indtryk var iranerne – så imødekommende, åbne, stolte, vidende (særlig omkring Europa, mindre interesseret for vores udstationerede lokation, Qatar 1/2 times flyving fra Shiraz), sjove, engagerede.

Med to lyshårede børn og en med afro var vi det vildeste særsyn – ud over bare at se turister i gadebilledet. Folk stopper og springer ud af bilerne for at sige velkommen, ‘how are you?’, ‘what are you doing in Iran?’. Bliver inviteret på the og kage på Naqsh-e-Jahan/Imam pladsen i Isfahan af sød studende som introducerer os til hele familien. Der blev åbent snakket om drømme – muligheden for ar studie i Europa, utilfredshed med særligt det tidligere styre, kvinders begrænsning som støttes af forældrene.

‘Hej, hvordan går det? Hører I er fra Danmark’ blev der pludselig sagt bag mig midt i kagen. ‘Jamen, min fætter bor i Ålborg og så kunne det jo være sjovt at lære dansk !’.

I køen foran Eram Parken, Shiraz, en af Irans mest berømte persiske parker og et most for alle iranere i helligdagene, falder vi i snak med familiefar og universitetsprofessor – som på flydende engelsk fortæller om alt det vi bare må se i Iran. ‘Kun 10 dage ! Hvad så med Mashhad (Irans hellige by) og Yazd?’. Fortæller at vi er udstationeret med mit arbejde og at Thomas er den som kører børnene i skole og ellers plejer sin golf-karriere. ‘What a life. Then I really want to go to Denmark !!’.

Lander meget tidlig morgen i Shiraz. Noget med at man bare stiller sig ud ved vejen, så kommer der nok en taxi. Endelig forbarmer xx (som senere viser sig at blive vores følgesvend på hele turen) sig over os. Ikke helt plads til alle kufferterne, så et par stykker på taget, en arm ud af vinduet så de lige kan holdes på plads, afsted til hotellet.

Får vekslet penge i lobbyen (visa virker ikke i Iran, da amerikanerne håndhæver dele af deres sanktioner), noget med at gange med 40,000 for at omregne dollars til iranske rial, men egentlig bruger de lokale Toman, hvor man skal dele med 10 …. får en masse pengesedler i hånden og spacerer mod Shiraz’ lokale marked med billeder af den (rigtig gamle og afdøde) Khomeini og (lidt mindre gamle og nuværende religiøse leder) Khamenei på vældvingerne i den overdækkede souq.

Og verdens bedste friske falaffel sandwich 🙂

Næste dag bliver vi (nogen af os i fuldt outfit) lukket af separate gange ind i den smukt dekoreret glas moske Shah Cheragh, hvor to unge frivillige guider på flydende engelsk fortæller om historien, traditioner, ritualer. Følger med strømmen af pilgrimme og lokale rundt om de hellige sights og ender i informationskontoret, hvor der serveres the og flere (særlig fodbold-) historier af den gamle professor.

Der er gået fisk i booking af minibussen fra hotellet. Så xx og hans ven bliver vores chauffører på turen til Isfahan og retur. Xx s søn, Muhammed er også lige med, så lidt trængt på bagsædet men god tegnsprogs kommunikation med ham og Storm om spil på Ipaden og fodbold tricks.

Ser Persepolis (hovedstaden i det persiske  rige, ca. 500 f. Kr)  og Naqsh-e-Rustam (kongegravene fra samme periode) og overvældes af storhed.

Der drikkes the fyldt halvt op med sukker for at klare resten af den lange tur inden vi endelig ankommer til ‘guld hotellet’ i Esfahan.

Man kan bruge dage på den mere end 500 m lange Imam Plads med Shah moskeen i den ene ende, Ali Qapu paladsen lagt vestsiden overfor Sheikh Lotf Allan moskeen og Isfahan Grand Bazaar i den nordlige ende. Eller bare drikke the på pladsen som os (blev det til en enkelt turisttur i hestevogn?), bestille håndlavede duge mens man får fortællingen om trykketeknik og favning i floden, mens man drikke the eller lige falde over det lokale polo-opgør – lige der, midt på pladsen.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *