Fra Dubai tager det kun 2-1/2 time at køre til den nordlige del af Oman, Musandam – Norway of Arabia med dets bjerge og fjorde strækkende op mod Homus Strædet. I godt vejr kan man skimte Iran i horisonten. Herfra kan man sejle med dhow båd ud til øerne (nogen så isoleret, at de har deres eget sprog – en blanding mellem farsi og arabisk), nyde de betagende bjergformationer (man er vel geolog :-)), snokle og opleve definer som leger i bådens bølger.
Man kan også køre videre til en af de mindre besøgte emirater, Fujerah på den østlige side af halvøen, som bjergkæden Al-Hajar (Rocky) Mountains strækker sig igennem. På Radisson Blu hotellet kan man låne mountain bikes, kajakker og selvfølgelig med lækre pool faciliteter. Herfra er der under 2 timers kørsel tilbage til Dubai.
Endnu en af de der ferier hvor man allerede ved paskontrollen, tænker: Åh, hvorfor blev vi ikke bare hjemme og slappede af, så ferien ikke blev hel vildt besværlig, stresserende, uoverskueligt.
Udfordring nr. 1) Har check-in ved midnats tid fra Doha til Dubai og håber at denne rejse vil blive uden lufthavns udfordringer som de mange forgående ellers har budt på ! Men nej, vores exit visa er udløbet (som jeg har ansvar for som familiens sponsor gennem Maersk) og jeg må kime firmets kontaktperson, Mamdoud ned i den helligste dag i Eiden, Jiid ! Gider ikke fortælle resten af denne pinlige historie, men lufthavnen tages derefter i løb for at fange resten af familien og vi når det, hvorefter vi venter pga. forsinkelse i flyet med to overtrætte børn (+forældre).
Udfordring nr. 2) Biludlejningsselskabet i Dubais lufthavn er helt blanke, a) da vi oplyser dem, at vi har ringet 4 dage tidligere netop for at sikre, at bilen må tages med over grænsen fra UAE til Oman, b) at den nordlige del af deres egen halvø, faktisk er Oman (“tænk, er det virkelig rigtigt ? Kan du vise det på kortet ?”. Ja, ud over at jeg ikke er geografilære og nu er mere end en time forsinket til vores dhow-afgang i Musamdam ! ). Mens Thomas tålmodigt prøver at guide dem igennem tidligere samtaler (“jamen, var det en mand eller dame du snakkede med ? Hvad tid på dagen ringede du ? Så kan vi måske finde ud af hvilken medarbejder, du snakkede med !”), får jeg fat i Budget (igen i løb) som a) har hørt om den nordlige del af Oman ! Og b) kan ordne papirerne med det samme,
Ud, hurtigt få proppet kufferne i bilen, drøne mod exit, mangler parkeringsbilletten, tilbage, finder Budget-manden ved den anden udgang med billetten, Thomas styrer google maps (vil nødigt indrømme, at jeg kan være en lidt udfordret co-driver selv som geologisk kort-ekspert !), så er vi afsted . Nej, fandens, forkert afkørelse ! Ender i dobbelt afkørsler med loops og kommer igen og igen over vejbroer, som fører over den motorvej vi skulle på … den rigtige vej. Mister orienteringen og følger skilte både mod Dubai (hvor vi kommer fra) og Abu Dhabi (som helt sikkert er 180 grader forkert). Tre kvarter efter er vi tilbage til udgangspunktet (lufthavnen) og kommer endelig på en mindre hovedvej lands kysten nordpå. Thomas, som bedre kan holde sig vågen under kørsel end jeg, overtager rettet, og jeg får opgaven at holde øje med speed detektors, så der kan ræses ind imellem dem for tidsoptimering.
Udfordring nr. 3) Når endelig grænseposten ud af UAE, som tager tid og så indrejse posten til Oman, som tager rigtig lang tid – der skal laves forsikring på bilen og vores ellers venlige Omani-politimand skal lige (på toilettet i utrolig lang tid?), da vi endelig når skranken. Den bjergrige kystrute til Kasab, som jeg har læst beskrevet som noget af det smukkeste og en af grundene til turen, bliver ræset igennem, mens vi kommunikere med Musandam Dhow Trips om nyt mødested pga. forsinkelsen. Og så endelig er vi der, ved den blå dhowbåd, mere end en time forsinket (heldigvis kun 5 min. senere end de andre dhow gæster – som vi mødte med grænse kontrollen).
Så kan det heldigvis kun blive bedre. Børnene får smidt sig i de arabisk-ternede puder på dækket – nu skal vi bare nyde den smukke udsigt af det Arabiske Norge, strække kroppen efter den lange tur. Der kan endelig grines af morgendagens strabadser – vi nåede det jo ! Vi snokler med nemo fisk og turens gæsterne blunder efter frokosten – både hos den jemetiske familie på fordækket og den pæne indiske familie overfor os …. Ind til der pludselig bliver råbt: “DELFIN”. Selskabet sætter i et samlet hop og kaster sig mod reglingen for at følge dem langs båden. Vi klapper og pifter. Yes, what a day.
Sen eftermiddag bliver ud sejlet over til luksus-dhow-båden ‘Rubba’ hvor vi skal overnatte.
Thanks, it’s very informative