Rejseleder uddannelse for Tid til ro på resort midt i Koh Chang’s mangrove med sanse-stier, ude-undervisning, vegetarisk køkken og stilhed. Med en virkelig inspirerende gruppe af kursister fra forskellige brancher, hvor de fleste er i overvejelser om nye veje for et mere fleksibelt/bæredygtigt/ langtidsholdbart arbejdsliv, har taget orlov, trappet ned, har rejst meget etc.

Så masser af god sparing, videreudvikling af ledelseskompetencer og udfordringer i mikrofon start/stop under bus transfer 😉 samt i mindfulness træningen med ikke-performance/stræben og konstant tilbagekald til kroppen i et tankemylder / sovende tilstand ;-). Så en masse god læring og refleksioner inkl. yoga/mindfulness, morgensang, frokostpause ved poolen, afternoon-drinks !

Ud over undervisningen: Kajaktur i mangroven i solnedgang, ‘overlevelses’ vandretur i junglen/ regnskoven i styrtregn (som jo altid er med til at opbygge tæt sammenhold og gode historier bagefter), ø-hop tur med snorkling og døsen hen på fordækket sammen, dinner på stranden inkl dance floor til 80er musik med let thailandsk accent. Mande-body tequila, night diving/ svøm, og i lettere beruset tilstand- udvikling af nyt rejse koncept – tid til uro, som vist mest gik ud på druk for 50 årige ! … måske til dem som ikke liige er til mindfulness (som Kim, der måtte råbe gennem natten på tuk tuk turen hjem igår: jeg gider kraftedme ikke mærke mine fødder mer !).

Intenst og spændende – og mega mindfuldt !

Gud, hvor er det bare dejligt/trængt/livsbekræftende/afslappende at blive hængende længe over dinner, nyde maden, gode snakke om alverdens random emner, stå op langsomt, nyde en cappuccino på den lokale café med TB sådan en morgen inden børnene er stået op … leve lidt langsommere. Mer af det !

Volterra

Og så er man i kø på vej ud af byen mod lufthavnen, bil kaos ved afkørsel mod lejebiler, slæbe afsted med for mange tunge tasker, proppet ved check-in i en under-dimensioneret lufthavn … for mange mennesker, larm … vil bare hjem !

Så hvorfor orlov?

Noget med; 

• Mere tid ! …. til ro, refleksion, fordybelse, ny viden, daglig fysisk aktivitet, udeliv
• Flere oplevelser og rejser (som Anthony Bourdain skriver; “Travel is not reward for working, it’s education for living”)
• At være ikke-produktiv, ikke-effektiv, ikke travl – lav noget som ikke behøver have et formål, ikke frygte stilstand
• Mere natur – Det er ofte i naturen at jeg finder hjem til mig selv (Maj My)
• At skabe / være med i nye fællesskaber

Oplevelser bliver først til erfaringer, når vi har givet os tid til at reflektere over dem.

Jeg får stort set alle mine bedste, kreative ideer og kan følge op på dem, når jeg ikke har travlt. Som Maj My skriver; “Ingen af os ønsker at have for lidt at se til, men har man for meget, er man i fare for til sidst ikke at kunne se noget som helst”.

“Når jeg trives og har det godt (har ro og overskud), så er jeg også nysgerrig, videbegærlig, modtagelig og opsøger ny viden”.

“Vi må tage tiden tilbage ….. “

At følge sine drømme/intuition er livsbekræftende – som f.eks. at tage orlov uden at have en forkromet plan for orlovsperioden. Godt man så har veninder, der kender en’ rigtig godt, som siger: Nej, det lyder ikke som om du har fået en skør ideer; det opleves så meget som dig ! Og nej, det var ikke bare en hurtig indskydelse/ en hovsa løsning – husk, at det har du drømt/tænkt over længe.

Samtidig kan det være med til at inspirere andre – som min venindes reaktion. Super fedt ! Det gør jeg sku også samtidig med dig ! Så kan vi rejse sammen eller arbejde på opstart/kickstart af vores idé om freelance virksomhed omhandlende empatisk ledelse – Min veninde som idemager, jeg som struktureret udfører.

Eller som andre veninders feedback – Giv nu tid til ro – du behøver ikke fylde orlovsperioden op med planer fra starten (selvom vi godt ved, at du lever bedst i at være i gang). Ja, det er grænseoverskridende (for mig) ikke at have en planlagt/struktureret hverdag (jeg er sådan en, som kører samme vej på arbejde hver dag på samme tidspunkt og ser hver dag frem til de samme ‘start på dagen’ rutiner – log in/tænd laptop, hente varm hjemmebagt bolle med ost i kantinen, lige hilse godmorgen til et par kollegaer på vejen (fik jeg sagt at jeg elsker min arbejdsplads :-)), lave en kop the på vores etages fælleskøkken, gå gennem min afdeling/enhed og godmorgen til de af mine medarbejdere, der er mødt ind, evt lige udveksle med Max (nabo kontoret), hvordan turen til Serbien gik for opfølgning på tog produktionen, læse nye mails og forberede til dagens møder. Og så starter møderækken fra kl 8:30 og det kører).

Mine veninder bekræfter, at jeg sikkert hurtigt vil lave nye rutiner – som jeg altid gør – ligesom da vi f. eks. flyttede til Skotland. Yes, det er min nye løberute og fik købt racercyklen den første uge – så var rutinen med cykling langs River Dee til arbejdet på plads.

Hvad skal du så lave?
Ja, hvad skal du egentlig lave i orlovsperioden? Og jeg skal virkelig vænne mig til ikke at føle, at jeg skal have et konkret svar. Det er jo det, jeg skal finde ud af – give tid til at mærke efter. Umiddelbare svar:

1. Afprøve nye sider af mig selv af – som ikke er ingeniør-relateret ! Måske på højskolen, som ifølge Rasmus Meyer “er et af de få steder, hvor man kan diskutere, hvad det vil sige at være menneske” – har igangsat højskole forløb for veninders-veninder med indlæg/viden fra dem om mindfulness, den grønne omstilling, livet som politiker, lær at strikke, morgensang, vandreture ….
2. Udforske hvad der evt. kunne være på den anden side af et job som Head of Engineering, når vi engang flytter til Troense (for good)
3. Udleve (for en tid) drømmen om flere udenlands-oplevelser, mødet med andre kulturer og nationaliteter, som jeg savner fra vores tid som expats – er blevet ‘ansat’ som rejse/vandre leder hos Tid til Ro

Så hvorfor søger du ikke bare job i en anden virksomhed eller en direktørstilling for at skabe nye udfordringer? Fordi jeg ikke har brug for mere arbejde/længere arbejdsdage. Har brug for det modsatte, selvom jeg bestemt har stor frihed i min nuværende stilling. Kan arbejde hjemme når jeg synes, det passer (som en fredag ind i mellem fra huset i Troense). Synes der er ok tid til træning (de 3 gange om ugen, som altid har været mit mål) – dans, løb, cykling, bodycombat (boksning)  – måske et mål om at træne/være aktiv/lave ude aktiviteter næsten hver dag i orlovsperioden? Og at tilvalg af foredrag på folkeuniversitet (om f.eks. Syriens historie og nuværende situation, Lykke Friis’ gennemgang af Europas tilstand efter murens fald og frem til Ukraine krigen), ikke betyder et fravalg af en fritidsaktivitet eller hygge-snakke med børnene (= de unge/ voksne teenagere) over aftensmaden.

Overvejelser/Bekymringer
1) Er først lige blevet bevidst om, at et job som dansk rejseleder jo betyder rejser med danskere ! Og i denne lukkede kreds kan jeg godt indrømme, at jeg nogen gange oplever, at visse danskere kan være en smule snæversynet, brokkende, nok i sig selv – manglende udsyn.

By the way; mens jeg skriver her i flyet, falder jeg i snak med min sidemand, som har købt båd i Montenegro og også har hus i Italien. Spændende projekter nu som pensionist. Ja, men .. og så starter det: “Man kan jo ikke stole på nogen i Montenegro. Havde bestilt håndværkere, men selvfølgelig har de ikke gjort arbejdet færdig. Nåh, du arbejder på Letbanen til Lyngby. Jamen, den kommer aldrig til at blive økonomisk rentabel. Og hvem har overhovedet efterspurgt en Letbane?! Nej, jeg tager altid min bil !” Fedt ! Tak for snakken. (Fik jeg sagt, at jeg er negativt biased for hvide mænd (ingeniører) 60+ !).

By by the way; er pt på business trip til Thessaloniki med 5 italienere + en græker fra mit team, som alle har arbejdet internationalt de sidste mange år – og de er sku bare mega imødekommende, snakkende, åbne (positivt biased :-)). Minder mig om alle de gode oplevelser / møder med andre nationaliteter, mens vi var expats – som i Qatar når Libaneserne ankom til Skyview Bar efter midnat en onsdag, hvor vi andre var på vej hjem i seng – festlige og sjove (og noget mere letpåklædte end regelsættet), eller de gode snakke med ‘min’ skotske taxichauffør på vej til arbejde (morgener med sne !), hvor snakken ofte omhandlede golf (selvfølgelig), som min mand dyrkede som hjemmegående – og taxichaufførens ‘he’s a lucky bastard’ på syngende skotsk.

Måske min (skjulte) agenda som dansk rejseleder ku’ være, at nudge et par danskere til mere udadvendthed og se det inspirerende, lærerige og spændende i mødet med andre – selvom det til tider kræver overskud og lidt ekstra af en selv. Og som mulig turleder bliver det vel min opgave at skabe en social samhørighed/fælleskabsfølelse i gruppen – det er i hvert fald mit mål.

Maj My skriver i sin nye bog ‘Blødt’: “Det er det bløde, som favner, blødgør og udvisker de skarpe kanter” – tænker at det kan vise vej. Små initiativer til at mødes i fællesskaber, interessere os for og være nysgerrige på hinanden. Vi skal træde en ny sti.

Som en veninde skrev så sødt til mig forleden: “Hej Lotte, jeg har lige læst et interview med en kvinde, der coacher erhvervsledere, og hun forklarede, at hjernen er som et stisystem, hvor vi nemmest betræder de stier, vi kender. Hvis vi for eksempel vil ændre en vane, skal vi betræde helt nye stier, hvilket hjernen modarbejder, og det er derfor, det er så svært at ændre sine rutiner og vaner. Når jeg tænker på dig, forestiller jeg mig, at du har mange flere stier end de fleste, og at du har trænet din hjerne til at vælge nye stier, fordi den jo har god erfaring med det. Jeg er så imponeret over det mod, du har på konstant at være i bevægelse og konstant at udfordre dig selv. Faktisk er jeg gået i tænkeboks for at finde ud af, hvordan jeg skal udfordre mig selv. Hvordan jeg kan blive mere modig”. Tak !

Så tilbage til Maj My: “Det stærkeste kort vi har er handlingerne i vores hverdag”, hvormed vi også inspirere og viser vej for andre.

2) Min anden udfordring/overvejelse med jobbet som rejseleder er at – ja, man skal rejse meget ! Got it ! Som jo er fantastisk når man er fremme ved rejsemålet. Så er der lige det med selve rejsen. Venten i lufthavnen til check-in, i kø med familien-danmark – lemming-effekten som Thomas altid klager over. Endelig på flyet – så kan man da slappe af og læse en bog eller sove. Kort efter afgang starter uroen i benene (restless legs), irritationen over at sidemanden fylder for meget, dårligt fly mad … og alt muligt andet jeg kan brokke mig over ! Og så er man endelig fremme og de udfordrende rejseoplevelser er glemt i mødet med det nye, det spændende, det overraskende. Tænker, at jeg i stedet skal se rejse-ventetiden som en mulighed, en åbning for tid/ro til at skrive / reflektere.

3) Den sidste overvejelse (bekymring) er, indrømmer jeg, at jeg skal være væk fra mine familie og det hjemlige. Har både en udlængsel/restløshed/søgen og en stor glæde og behov for det hjemmevante, genkendeligheden, nyder hverdagens rutiner. Som Mette Thingstrup skriver i bogen ‘Livsledelse’ om paradokser (som er Både Og – i modsætning til dilemma – Enten Eller).

Som;
Frihed og forpligtelse
Fornyelse og stabilitet
Nærhed og afstand
At være der for andre og for sig selv
At sætte retning i livet og lade sig flyde med
At udvikle sig og være den samme

Balancen mellem gøren og væren. Hvis man altid er i gang føler man sig restløs i at være.

Konklusion
Så konklusionen på det med den der orlov; som Mette skriver om Pauser:

• Spring ud i ingenting – hav tiltro !
• Du kan ikke tænke dig til det. Gør noget – både i forhold til at tage en pause og til at finde ud af, hvad du gerne vil
• Pausen er hvor man har tid til at se detaljerne i ens hverdag

Andre’ Gide: Du opdager ikke nyt land, medmindre du er villig til at slippe kysten af syne et stykke tid.

Og, til det med at afprøve andre sider af sig selv i orlovsperioden – måske kreativiteten, kommer her sidste Mette citat om Playfulness;

• Livsnerve, energi, lethed
• Når man føler sig forbundet, til det man laver
• At bevare spontanitet og livsgejst i sit liv 

Forandring skaber udvikling !

Carpe Diem !

….. snakker med børnene (17 og 19 år) omkring deres mors orlovsplaner – om at rejse lidt mere etc. “Jamen, hvordan skal vi så få noget at spise, og hvem rydder så op? Og overfører på MobilePay uden at stille spørgsmål?” Det er fedt at føle sig værdsat !

Og det er netop det du gør Maj, og derfor du ser verden så klart og kan sætte ord og formulere den forandring, der har været og er på vej – som vi ser omkring os, som der er brug for og som vi føler og søger og støtter op om.

Misforståelserne og modstanden skyldes netop manges ikke-refleksion, mangel på at mærke efter, se verden omkring sig, lytte til hinanden og dermed forstå og turde forandringen sammen.

Vi andre er overrasket over modstanden – se omkring jer ! Forandringen har jo været på vej noget tid – nogen flytter ud, giver mere tid til deres børn, arbejder på andre måder, tager orlov, bidrager lokalt, skaber nye fællesskaber, lever bæredygtigt, rejser – nogen desværre pga tvungne omstændigheder, vi andre forhåbentlig fordi vi ser lyset.

Forstår bestemt godt, hvis du nogen gange føler ensomheden i din kamp og dens modstand. Og man kan godt komme til at lyde lidt hårdere/mere firkantet, når man argumentere for sine synspunkter om den nye indsigt – i et rum af ikke-forståelse, som desværre kun føder til mere modstand. Det gør du ikke – du skriver en bog om det Bløde, deler din indsigt og dit syn på udviklingspotentialet, og skaber fællesskabet, hvor man kan udveksle ideer, inspirere, lære fra hinanden. Sammen afprøve nye veje.

Og når der først er skabt følgeskab og nye ideer præsenteres, blir der lyttet. Sammen har vi power !

Charlotte Mandrup skriver om lignede ændringer i samfundet. “Jeg tror og håber på, at vi som samfund i overvejende grad vil bevæge os fra grådighed til nok-hed, fra egoisme til fællesskab, fra magt til empati, fra præstation til kreativitet”.

Og det at søge mening med arbejdslivet og hverdagen er ikke en generationsting – det er en tidsting !

Lars Sandal Sørensen: “Det moderne liv fjerne både modstanden og stilheden, og begge dele er vigtige for kreativiteten. Uden modstand mister vi engagementet, evner. Uden stilhed mister vi de tanker, der ikke opstår på kommando.

Arbejdslivet består jo både af pauser og pligt. Og forudsætningen for, at vi kan møde pligten med energi, kreativitet og engagement, er netop pausen. Den ægte pause. Ikke den, hvor vi distraherer os selv med en skærm, men den, hvor tankerne får lov at fylde og flyde. Hvor vi ikke straks dulmer rastløsheden.

Det er i de pauser, inspirationen opstår. Der, hvor vi tillader den at komme og kan få øje på den”.

Lørdag tager vi afsted fra mine forældre, bare vi to til Christiansminde Hotel, Svendborg på kæreste tur – med dinner servering på værelset i post-corona/Mette udmelding- … og tæt på forårs-stemning. Min veninde anbefaler spil med gode parforholds-spørgsmål, som bestemt må starte gode og dybe snakke og lede til hed sex.

I stedet køber vi chips i Føtex som står perfekt til hotel vinen og Svendborg Sund udsigten. ‘Morfar’ stolen ved sofabordet har endda ‘ligge’ funktion og Thomas får sig perfekt placeret med en pude i nakken til fodbold på mobilen. Jeg kommer lige lovlig hurtig tilbage i jogging trøjen, som har klædt mig hele corona perioden. Fra sofaen er der udsigt langs Svendborg Sund – helt til Troense. Og til observation af kæresteparret på bådebroen udenfor – han svinger sit halstørklæde rundt om sin kæreste og trækker hende ind til sig i et langt kys/omfavnelse (kan ikke helt se det med læsebriller). Det føles som længe siden, engang der ikke kommer tilbage. Men bekymringen om kedelige/stille ture, os to uden børnene i nær fremtid er mildnet; for med et godt magasin, et par sjove beskeder fra veninderne og gennemsyn af dagens gode billeder fra solnedgang over Svendborg er stilheden mellem os nu ret hyggelig.

Tolox
Tilbage til tidligere vandreture i bjergene, så er der tjek på afstande og ungernes gå-brokke-kapacitet !
‘Hvad skal vi her? Hvorfor overhoved køre helt her op, når man kan parkere lige foran restauranten?’
De sakker bagud, der laves TikTok-videos (det mest pinlige ord, kun brugt af 50-årige forældre !). Tager bagtroppen for at få dem med. ‘I-spy-with-my-little-eye … something green’. ‘Tree, øv. Brown. Mountain’ … ‘Guess a film – Humor? Nope. Horror? No. Space? No. American? There is no other categories ! Only boring mum-French film !’

‘OK, hvem er jeg? Jeg er hovedpersonen i en film, så? Hvorfor er jeg altid Gollum el Shrek !?! Jeg er et dyr i en film?’ ‘Ja, du er sådan en lidt ærgerlig grimrian’. ‘Så ved jeg det: er jeg løverne konge !?!’ Damn, nej, Remy (rotten)’.

Cordoba
Ankommer til Cordoba efter et par timers kørsel. Går efter et spisested tættest på parkeringshuset da Storm er mega sulten ! (som altid).

Yes, et sted i solen (1 happy). ‘Har de pommes frites? (vi er i Spanien, for f… !). Så bare noget med kød’ (2 happy). En croissant i stedet for pommes (vi er i Spanien, for f…!) (3 happy). Her er alt for varmt (nu) – spanierne er stadigvæk i vinterjakker og halstørklæde.

‘Nå, skal vi snart op på værelset?’ ‘Nej for f… vi er i Cordoba – Europas største by i 700 tallet – litterært, intellektuelt, videnskabeligt centre med et af de største biblioteker, og hvor 3 religioner (jøder, kristne, maurer (muslimer) mødtes i forenelighed og skabte noget stort – netop pga fællesskabet og freden. Tænk, hvad vi kan lære af Cordoba’s historie idag ! Vi skal da se moske-katedralen, Alcazar + haver, den romerske bro ….etc.’

Slentre rundt i forårsvejr, arm-i-arm med Storm som fortæller om, hvor hurtigt ham og gutterne faktisk går, når de cruiser rundt i Kbh, hvem som har hvilke skole-udfordringer (nye diagnoser), at de nu snakker sammen alle gutterne i klassen, hvor korte ben Linda (deres klasselærer) egentlig har – de dingler bare fra kontorstolen, hans fascination af en influencer ? /YouTuber? someone american, som også er boxer?, interviewer kendte? (missede lige detaljerne), og noget med at ham influenceren fortæller om pyramidernes mystik og alt det man ikke ved om byggeteknik og transport af sten, materialer … (og andre detaljer jeg ikke lige fangede), men i hvert fald: ‘skal vi ikke rejse til Egypten næste gang?’ (så hørte jeg efter !).

Mosque-catedralen: Storm mener, at det er fint, hvis vi bare ser den udefra og har allerede lært godt (brugbart) spansk: ‘Salida ! Top, her er udgangen ! Så sparer vi også en dyr indgangsbillet. I stedet kan du bare overføre penge til min konto !’