Vi dækker en stor del af særlig de europæiske nationaliteter her på stranden; 1) et par blege engelske piger med tyk UK accent og en pose chips i hånden; 2) den slanke lyshårede norske familie, selvfølgelig med 3 børn med hvad ligner 1-1/2 år i mellem. Hvor er faren? Ankommer en 1/2 times tid efter med dykkerbriller i hånden. Så det var ham som svømmede baner i bugten/langs stranden. Ligger sig træt på tæppet uden videre snak med drengene; 3) gruppen af franske drenge, som alle ligner de har spillet med i ‘call you by my name’, med det lækreste franske – hænger ud som Storms gutter; 4) en arabisk stor- familie har taget alle deres kufferterne med på stranden og en parasol, hvor familien er stuvet ind under. Arabisk skæld ud om hvem f… der har trådt på tæppet med sand på fødderne; 5) Italienerne kan man høre, der råbes fra strandkanten til de andre oppe på tæpperne; 6) et par ældre tyskere bag os med sol hatte og praktiske sandaler.

Hov, endnu en veltrænet norsk familie far, dog ikke godt i de der underbukser inden skiftet til et par uheldige badeshorts.

Der ankommer jyderne (konstatere Silje tørt), og vi stopper med at snakke (dansk) sammen.

Så kan vi lige gå op til Rådhuspladsen og tage metroen til lufthavnen. ‘Hva’, det er torsdag – har alle andre også startet tidlig efterårsferie?’

Storm snakker allerede mad og diskutere, mest med sig selv, om vi mon skal spise på Jo Sushi eller Joe&the Juice i lufthavnen. Der bliver ikke tid til nogen af delene, kun en varmet sandwich på vejen. 

18 grader ved midnats landing og stille på indfaldsvejene til byen. Efterhånden som vi kommer tættere på vores Airbnb destination/lejlighed, bliver vejene smallere, folk sidder ude på caféer og barer – der på ‘vores’ lokale torv, må det være (som vi passerer 4 gange i forsøget på at finde en parkeringsplads). 

Der er sku udsigt til Akropolis ! Var ikke sikker på, om det var et foto af en plakat på Airbnb siden – og altanen er helt under-solgt på billederne. Den er jo mega stor. 

Det er det bedste ved Airbnb – spændingen, overraskelsen. Hvordan er mon gaden/kvarteret, og lejligheden (vidste jo f.eks. ikke, at man kan gå direkte fra madlavning i det lille køkken til toilet-besøg – surprise !). 

De ældre damer tudser rundt med de der klassiske rullende indkøbs-tasker, mens mændene hænger ud på hjørne-caféen til en espresso og en smøg, da jeg køber vand næste morgen. Finder hyggeligt sted på torvet til servering af milkshake og pandekager OG English Breakfast – som Storm konstaterer, det er både ferie og fredag ! 

Slentre afsted mod loppemarked i retning af Akropolis. Får lige lov at opleve soldater-show foran parlamentet på vejen – med uniformer som lårkorte skørter, lange uldne strømper i sko som en sutsko-lignende træsko ! Den traditionelle parade-gang overgår de vildeste gakkede gangarter med højt strakt benspark som gengives af grinende ældre og japanske turister omkring os efter udmarchen.  

Frokost over en gang rommy – og en Amstel med minder fra kæreste turen (inden vi blev kærester) til Thessaloniki. 

Bestiger Akropolis fra nord-siden (kendt af erfarne bjergbestigere som den sværeste :-)), dog forfulgt af tonerne fra en irriterende turistet pan fløjte nede fra indgangslågen. Nyder roen, udsigten over byen og dufte med minder om rejser til ‘de varme lande’. ‘Hvor var det nu, jeg fik den der gode vandmelon juice? Hanoi?’ Nogen af husene minder på en måde om Beirut – bare uden skudhullerne. ‘Hvor er her mange oliven og lime træer’, ‘li’ som ved farmor og Klaus’ hus i Spanien’, istemmer børnene. ‘Så hvor ville I flytte hen, unger hvis I helt selv kunne vælge’? ‘Skotland’ ! Kommer det uden tøven. 

Besøger Delphi under en lavt hængende oktober sol –  den mest fantastiske setting i bjergene. Bare nyde den storslående udsigt, stilhed så man kan høre knitren af gruset under ens fødder og en svag snakken fra et par spanske turister på plateauet under os. Jo, og så lige ham aben (Storm) bag mig … ‘skal vi virkelig gå længere? I sagde, at det kun tog 10 min til toppen’. Efter lidt tid, ‘mor, skal vi ikke besøge Hamsa i Egypten?’

Om morgenen går vi ned til den lokale købmand i Vigole efter frisk brød og croissanter (og forbi på vejen hjem efter en dukkert i søen for proviantering af aftenens rose’ og chips ration (til endnu en VM kamp)).

God gåtur ned til Toscolano Maderno og stej opstigning hjem, som børnene bliver helt ferme til. Selv efter en dags hiking i bjergene foreslår Storm selv, om vi ikke lige skal smutte ned til vandet.

For at undgå stranden (hvor man enten skal betale for en liggestol eller er overfyldt), bader vi ved bådehavnen, der hvor færgen ligger til. Perfekt til udspring og jo så lækkert med søvand, hvor man kan svømme i timevis uden dykkerbriller (næsten lige så godt som det danske havvands salt balance – my favourite).

Fra Vigole er der masser af hiking / mountain bike ruter / trails i bjergene som er godt afmærket. Også til en løbetur – føler jeg har besteget et bjerg !

Vil gerne den sidste aften spise på Agriturismo del Gusto beliggende afsides i bjergene, men man skal vist bestille bord i god tid. Vi spiser istedet på Rustichel med super betjening og perfekt med børn (og bare der er smuk udsigt og kold rødvin til de sprøde pizzaer, er de voksne også glade :-)).

Frankrigs 3. største by (på størrelse med København), smukt beliggende mellem Rhône og Saône floderne.

Uden store seværdigheder som et Eiffel tårn (bestemt en fordel, da der er færre turister end i f.eks. Paris – mest bare franskmænd :-). Byen har dog en version af Eiffel tårnets top, som troner ved siden af Basilica de Notre-Dame de Fourvière på bakkedraget over byen. 

Kendt for de smalle og lidt hemmelige passager fra de 4. århundrede (smutveje :-), traboules på fransk) som forbinder gader i flere niveauer, ofte gennem historiske bygninger. 

The capital of gastronomy in France med den højeste koncentration af restauranter per indbygger i Frankrig + 13 Michelin stjerner ! Oplandet føder byen med højkvalitets produkter som kød, grønt (svampe og trøfler fra skoven) og selvfølgelig vin – beliggende mellem vinområderne Bourgogne, Beaujolais og Côte de Rhône.

https://www.visitacity.com/en/lyon/guides/lyon-food-culture

Parc de la Tȇte D’Or er oplagt med børn, en af de største og smukkeste parker i Frankrig med botanisk have og zoo.

Første by til at iværksætte the Public Bike System, Vélo’v, som er free public transport (den første 1/2 time er gratis). Det er blevet en stor succes med cykel stationer i hele byen, siden kopieret af byer over hele verdenen. 

E-scooters hitter, også blandt forretningsfolk på vej på arbejde, samt mulighed for anden bæredygtig transport med både metro og tram.

Flagskib for bæredygtig byudvikling i Smarter Together projektet.

Udnævnt til UNESCO World Heritage Site.

Masser af mulighed for løbe- og cykelture langs Rhône floden, hvor der er anlagt bred promenade og grønne områder. 

Man kan (endnu) ikke bade i havnen som i København. Til gengæld er der anlagt offentlige Olympiske Pool (Centre Nautique Tony Bertrand), smukt beliggende langs Rhône floden. 

Kom lige når de åbner for at indgå køen (i hvert fald om sommeren). Ingen overfyldte bassiner, nul pommes frites stemning og der må kun medbringes vandflasker. Masser af muligheder for leg/afslapning (vand rutschebane, boble-massage, strøm kanaler, baby bassin) og kæmpe pool til seriøs bane svømning. 

Vi vader ind med fuld backpacker oppakning som lige kan proppes ind i de aflåste rum i omklædningen. 

Storm må trække stramtsiddende speedos i automaten ved indgangen for at blive lukket ind. Og selv jeg må skifte fra bikini shorts til mini-bikini. Et klassisk fransk varemærke – Speedo numse vigtigere end ren numse ! 

Beaune

Tog Lyon-Beaune (1-1/2 time). Man kan leje cykler lige ved stationen hos Randonness. De er meget hjælpsomme også med ideer til dagsture med børn (samt forslag til restaurant og vin stop undervejs ); Volnay: 6km, Meursault: 11 km, Puligny-Monteachet: 15 km, Santenay: 22 km.

https://www.bourgogne-randonnees.fr

På cykel gennem Bourgogne-land på smalle veje dedikeret til cykler, omkredset af vinmarker, stilhed, flot vejr – I’m so happy ! Kunne fortsætte i dagevis med overnatning på lokale vin steder undervejs. Har så bare taget to børn med, som mener, at det er alt for varmt, at cykel turen er alt for langt, at det slet ikke er nogen børne-ferie … Storm emitterer udmattelse i kombi af kvalme (som med et’ forsvinder ved cola/is stop efter 5 km !).

Næste gang bliver med vores venner, som også går op i at cykle (langt) (på vin) og så bor vi her;

http://www.thehungrycyclist.com/lodge/

https://amp.theguardian.com/travel/2015/jul/26/burgundy-cycling-wine-tour-france

Med toget tilbage til Lyon en søndag aften, hvor alt er lukket. Gourment oplevelsen udskiftes med Subway take away – ikke anbefalelsesværdigt ! :-).

Le Tholonet

Det er faktisk her vi skal bo hos vores græske venner. Meget fransk og lokalt sted. Børnene spiller fodbold i Parc Du Tholonet, mens vi andre drikker rose’ på  Le Relais Cezanne overfor, lige ved siden af petanque banen – selvfølgelig :-).

Lidt længere oppe af vejen kan man følge i Cezannes fodspor til galleriet.

Morgen løbetur til Parc Departmental de Roques-Hautes med stejl stigning til toppen (mere scrambling end løb !). Smuk udsigt over alt det grønne mixet med lilla lavendel. Også en god hiking tur med børn.

Lourmarin

Kører til Lourmarin i den sydlige del af national parken Luberon (er ligesom Les Baux-de-Provence udnævnt til en af de smukkeste byer i Frankrig, hvilket andre end os har opdaget !) en tidlig formiddag og spadserer op til Chateau de Lourmarin med udsigt over byen. Møblerne fra den sidst boende generation i 1800-tallet står velbevaret som dengang – “det ligner der ligger nogen i sengen ?” Børnene er sikre på at “somebody died in there”, historierne bliver kun bedre jo videre vi arbejder os op af vindeltrappen.

Og så er der da lige en fodboldbane ved foden af slottet. De voksne shopper pølse, ost, baguette, frugt på dagens marked ved siden af til frokost på tilskuer pladserne :-).

Aix-en-Provence

Blandt lokale bare Aix … Slendre rundt til shopping, marked, kaffe, museum Granet med imponerende Picasso udstilling. Frokost i den hyggelige gårdhave ved Gallifet Art Center.

Slendrende i de smalle gyder med synet af pastel farvede fasader og klassiske franske altaner, i sol og skønhed og afslapning, strejfer tanken alligevel – var det det? Nyder vi ferien nok? Er alle glade? Man kunne jo også have rejst så mange andre steder hen. Skulle vi bare have nydt det i sommerhuset derhjemme?

Om aftenen spiser vi middag med vores venner på lokal fransk restaurant downtown Aix (sådan et sted man sjældent finder som turist), der bliver hilst genkendende til værten, “i lejligheden lige herover boede vi, da vi ankom sidste år” …  med storskærm til den vigtige VM match (godt Frankrig vinder :-)), der skåles, Storm hygger med deres drenge, Silje kommer over og sidder på skødet for en gang skyld, smager efter – det må været verdens bedste chevre chaud, nyder synet af de smukt oplyste fasader i aftenstemningen, Thomas og Dimitri snakker fodbold. Det er ferie, nu er jeg her – det er jo det her, vi skal … bare være sammen.

Bilbao

“If travelling is most rewarding when it surprises, then Iran might be the most rewarding destination on Earth”…. No connection to Facebook or BBC News but the most welcoming and warm people.

Iran, Påsken 2016. Sanktionerne er lige blevet ophævet, briterne har genåbnet deres ambassade med mål om 4 daglige afgange London -Teheran som førhen, og med Rouhani som præsident, moderat og forhandler af atomaftalen med Europa, US, Kina og Rusland, er der håb hos de unge om en lysere fremtid.

Vores største rejseoplevelse nogensinde. Selv vores gode venner ‘mister rejsebureau-ejer’, som ellers har oplevet verdenen, er imponeret. At Iran har nogen af verdens ældste og mest imponerende historiske sights (som inden sanktionerne var meget velbesøgte), viste man nok godt. Og et land med en så lang kulturarv, må jo være alles drøm at opleve (i min terminologi). Vel derfor amerikanere og australier fascineres af Europa – jo også deres historie, og hvorfor Qatar og resten af golf staterne opleves lidt kultur/historieløse i forhold til resten af Mellemøsten (med heritage sights fra 70’erne !).

Men det som gør stort indtryk er iranerne – så imødekommende, åbne, stolte, vidende (særlig omkring Europa, mindre interesseret i vores udstationerede lokation, Qatar – 1/2 times flyving fra Shiraz), sjove, engagerede.

Med to lyshårede børn og en med afro, er vi det vildeste særsyn – ud over bare at se turister i gadebilledet. Folk stopper og springer ud af bilerne for at sige velkommen, “how are you?”, “what are you doing in Iran?”. Bliver inviteret på the og kage på Naqsh-e-Jahan/Imam pladsen i Isfahan af sød studende som introducerer os til hele familien. Der blev åbent snakket om drømme – muligheden for at studie i Europa, utilfredshed med særligt det tidligere styre, kvinders begrænsning som støttes af forældrene.

“Hej, hvordan går det? Hører I er fra Danmark”, bliver der pludselig sagt bag mig midt i kagen. “Jamen, min fætter bor i Ålborg og så kunne det jo være sjovt at lære dansk !”.

I køen foran Eram Parken, Shiraz, en af Irans mest berømte persiske parker og et ‘must’ for alle iranere i helligdagene, falder vi i snak med familiefar og universitetsprofessor – som på flydende engelsk opremser alt det, vi bare må se i Iran. “Kun 10 dage ! Hvad så med Mashhad (Irans hellige by) og Yazd?”. Fortæller at vi er udstationeret med mit arbejde, og at Thomas er den som kører børnene i skole og ellers plejer sin golf-karriere. “What a life. Then I really want to go to Denmark !”.

Shiraz

Lander meget tidlig morgen i Shiraz. Noget med at man bare stiller sig ud ved vejen, så kommer der nok en taxi. Endelig forbarmer Rebwar (som senere viser sig at blive vores følgesvend på hele turen) sig over os. Ikke helt plads til alle kufferterne i taxien, så et par stykker på taget, en arm ud af vinduet så de lige kan holdes på plads, afsted til hotellet.

Får vekslet penge i lobbyen (visa virker ikke i Iran, da amerikanerne håndhæver dele af deres sanktioner), noget med at gange med 40,000 for at omregne dollars til iranske rial, men egentlig bruger de lokale Toman, hvor man skal dele med 10 …. får i hvert fald en masse pengesedler i hånden og spacerer mod Shiraz’ lokale marked med billeder af (den rigtig gamle og afdøde) Khomeini og (lidt mindre gamle og nuværende religiøse leder) Khamenei på vældvingerne i den overdækkede souq.

Og verdens bedste friske falaffel sandwich :-).

Næste dag bliver vi (nogen af os i fuldt outfit) lukket af separate gange ind i den smukt dekoreret glas moske’ Shah Cheragh, hvor to unge frivillige guider på flydende engelsk fortæller om historien, traditioner, ritualer. Følger med strømmen af pilgrimme og lokale rundt om de hellige sights og ender i informationskontoret, hvor der serveres the og flere (særlig fodbold-) historier af den gamle professor.

Der er gået noget galt i booking af minibussen fra hotellet, så Rebwar og hans ven bliver vores chauffører på turen til Isfahan og retur. Rebwars søn, Mohammad er også lige med, så lidt trængt på bagsædet. Men god tegnsprogs-kommunikation mellem ham og Storm om spil på Ipaden og fodbold tricks.

Persepolis

På vejen ser vi Naqsh-e-Rustam (kongegravene,ca. 500 f. Kr),

og Persepolis (hovedstaden i det persiske rige ) og overvældes af storhed.

Der drikkes the fyldt halvt op med sukker for at klare resten af den lange tur,

inden vi endelig ankommer til ‘guld hotellet’ i Esfahan.

Esfahan

Man kan bruge dage på den mere end 500 m lange Imam Plads med Shah moskeen i den ene ende, Ali Qapu paladset langs vestsiden overfor Sheikh Lotf Allan moskeen og Isfahan Grand Bazaar i den nordlige ende. Eller, som os, bare hænge ud og drikke the på pladsen (blev det til en enkelt turisttur i hestevogn?), bestille håndlavede duge, mens man får fortællingen om trykketeknik og farvning i floden, eller lige falde over det lokale polo-opgør – der, midt på pladsen.

 

InterRail billetter kan ofte købes billigt i december (20-25% rabat). Så en oplagt julegave :-). Børn under 12 år er gratis (men husk, de skal stadigvæk have en billet, så de har et passholder number til booking af plads reservation). Man kan rejse i hele Europa (vist undtagen Albanien) på en’ billet.  Dog ikke noget moderne elektronisk system – afgange skal løbende rapporteres i hånden;

Man kan downloade app’en Rail Planner, hvor man kan se afgange og booke pladsbilletter inden for landegrænser og mellem London-Paris-Brussel-Amsterdam (også et system som bestemt kunne opdateres). Dertil skal bruges passholder number som står på omslaget af billetten (starter med I + 8 numre).

Vi forsøger istedet at bestille pladsbilletter til turen Lyon-Milano da vi står på stationen – selvfølgelig alt for sent, så der er kun en sen afgang med 3 skift tilbage !

Brug istedet linket herunder til bestilling af pladser til TGV high trains;

https://en.oui.sncf/en/tgv

Plads reservation er påkrævet i hurtig togene, som koster ekstra (€80 på nogen strækninger – alt for begrænset reduktion i prisen med InterRail billetter), men lækkert med cafe/kiosk vogn, opladning til mobilen, og disse hastigheder;

High speed tog (TGV) f.eks. Brussel-Paris (1t 20 min) og videre til Aix-en-Provence (under 3 timer). Husk at have tid til skift mellem stationer i de større byer (f.eks. Paris Nord til Paris de Lyon) ca. 1/2 time.

Ikke som os, der overså at ankomme til Milan Garibaldi men videre fra Milan Centrale. I forvejen lidt tight og umuligt med mindre forsinkelse. Så vi vader istedet gennem Milano ved midnatstid med to trætte børn til Centrale, en times venten på bumletoget til Brescia, fremme kl 1:35 (+ forsinkelse) og krydsen fingre for en taxi til vores AirB&B lejlighed i bjergene bag Garda Søen (en times kørsel derfra).

InterRail tur – 2018

København, Amsterdam, Brugge, Aix-en-Provence, Lyon, Garda søen, Pula (Kroatien), Lake Bled (Slovenien), Munchen, Hamburg, Lolland … hjem

Efter +15 år i oliebranchen (5 af dem i en benzin-slugende 4wd på den arabiske halvø), er der en del at rede bod på inden for bæredygtighed :-).

Så skift til job inden for bæredygtig byplanlægning og transport og så denne rejse (right !). InterRail på tværs af Europa – den grønneste transportform efter cyklen (som den direkte kommentar til vores rejsebureau-ven med salg af ‘bæredygtige’ rejser til fjernøsten; “Så ta’ da toget !”). Studere et par metroer og andre low-carbon netværk i Europas storbyer, cykle afsted fra vores lokale lejemål, besøge en af kontinentets mest grønne og bæredygtige hovedstader – Ljubljana (Slovenien), hvor den centrale del af byen er trafik fri, kun med electric buggy-cars til gratis transport af lokale og turister. Fokus på lokale råvare ….

Lokalt vs oversøisk, tog vs fly/bil, ingen rejser vs rejser …..

OK, to be honest – mest bare forbi det er billigere (håber vi) og efter år i Qatar med heritage sights fra 70’erne, har vi savnet alt det, man tager for givet som europæere; historien, vores oprindelse, forskellighed i kultur og sprog inden for korte afstande. Det som amerikanere, australier og andre rejser målrettet for at opleve. Vi har det, lige her. Man behøver ikke flyve til den anden side af jorden. Og hvor føler man sig som europæere, når man er ude, oplever et samhørighedsforhold på tværs af kontinentet; englændere, hollændere, grækere …. ja selv med franskmænd og nordmænd !

Et andet mål med rejsen er så netop at besøge nogen af de europæere, vi har mødt under udstationering, som er blevet vores gode venner. Et par dansk/hollændere i Amsterdam og græske venner nu bosat i Aix-en-Provence (ikke så let at vende hjem til jobs i Grækenland, desværre. Og man forstår hvor priviligeret vi er som danskere. Bare at komme tilbage og være sikre på plads i den danske folkeskole (selv uden jobs), lav arbejdsløshed, ingen koruption , stabilitet…. bare det at kunne komme hjem).

Så planlægger vi også at opleve de dele af Europa, vi ikke tidligere har besøgt med fokus på;

• Bjerge (Dolomitterne i Italien, Julian Alps i Slovenien)
• Europas historie (bl.a. romerne i den nordlige del af Kroatien)
• Mad og vin (Lyon og Beaune)
• By-cykling (Brugge, Amsterdam)
• Night trains (med minder fra vores Vietnam tur)

Sidstnævnte var så også tænkt med det formål at 1) blive transporteret de lange afstande, mens man sover, 2) kunne spare en hotel overnatning. Sidstnævnte er ude, da man på InterRail skal betale for 4 el 6 mands kupe’ for familien på nattoget (samme pris som en AirB&B nat). Så det bliver nok kun til en nattog strækning, München – Hamburg (da nattoget Amsterdam-København desværre ikke eksistere mere).

Få ulemper ved InterRail; færger er ikke inkluderet så vores tur fra Venedig til Pula (Kroatien) er derfor ekstra pris oveni InterRail billetterne. Og så skal man være glad for planlægning (som jeg). Hvor går toget fra, hvad tid, research og booking af overnatninger i et utal af byer.

Eller man kan tage det på bedste carpe diem maner’, som da vi var ‘rigtige’ interrailer i gymnasiet i ‘89. Noget med bare at købe billetten. Stines forældre kendte en familie i Paris, så der startede vi og så videre til steder, som de anbefalede, eller hvor nogen af de andre fra gymnasiet holdt ferie (tog så lige fejl af Toulon og Toulouse da vi skulle mødes med Helle F. men ellers …. ). Cinque Terre var uopdaget, så der stod vi af i den første bjergby, Riomaggiore og blev inkvarteret hos Mother Teresa (måtte hun være; frygtede dog i første omgang mere sekt-lignende tilstande), og blev der en del overnatninger pga. de lækre drenge og endnu en af Stines største forelskelser og efterfølgende nedbrud ved det skæve tårn i Pisa. Ventede på stationer og missede et par tog, da vi bare snakkede og lavede historier om de passerende.

InterRail 2018 here we come; 8 lande på 3 uger (hvis man medregner gennemrejse af Østrig og Lolland !).

Storm ville nu hellere til Japan (af uransagelige årsager – noget med karate (kid?)). Og Silje synes bestemt ikke det lyder som nogen solferie. Begge ville gerne blive et’ sted – med god netforbindelse og uden for mange planer. Thomas har fået billetterne af mig i julegave, så lidt svært at klage/bytte/bestemme :-). Så …

1. Juli 2018

Ind til videre kører det på skinner …

20 Juni

Ljubljana – München og videre gennem Tyskland med nattoget til Hamburg. Tak Europa for en fantastisk rejse :-).

Qatar er et oplagt rejsemål i den danske vinter med temperaturer på 20-25 grader, 6 timers flyvetur, ingen jetlag. Sådan en uges ferie i solen, hvor man samtidig kan opleve arabisk kultur (i hvert fald mere end i Dubai, som er stærkere præget af vesterlændinge) . Der er fly 2 gange dagligt København-Doha med Qatar Airway eller (noget billigere) Turkish Airways med et stop i Istanbuls overskuelige og trendy lufthavn. I Doha kan man slappe af på et af de mange luksus hoteller med mulighed for udflugter til f.eks. nordstranden, Fuwarit, kajakture i mangroven ved Al Thakira, race i ørkenen (måske endda med overnatning), se kamelvæddeløb og opleve souqen / MIA parken / Katara.

Efter 3 års udstationering i Qatar mens børnene var små (Storm er faktisk født på Al Ahli Hospital, Doha), tænkte vi, at den arabiske halvø var udforsket. Ville alligevel ikke have været foruden yderligere 2 år efter endt ophold i Skotland med nye oplevelser i Qatar, Oman, Emiraterne og Iran.

Herunder vores foretrukne udflugter i weekenderne.

Doha

Souq Waqif i duften af krydderier, forsvinde i de smalle gyder, forbi falke hospitalet, nyde libanesisk mezze med humus, tabbuleh, fattoush, kebbeh, moutabal og udsigt over souqens leben.

MIA (Museum of Islamic Art ) – særlig parken bygget ud i havneindsejlingen med ‘lækker-loungen’ yderst. Flot udsigt over Doha skyline fra de græsbeklædte ‘bakketoppe’.  

Katara, meget Qatar-agtigt på den gode måde. Kultur- og kunst center med smalle gyder overdækket med sejl, 2 meget smukke moskeer (guld – og den blå), stor plads med restauranter og udsigt til The Pearl, Amfitheater til optræden og arrangering af film festivaler. Et udsøgt udflugtsmål for Qatarierne selv som gør stedet autentisk og lokalt (tak !). Og som altid når det bygges nyt i Doha, er det i de lækreste materialer og flot akitektur.

The Pearl – lidt upersonligt (i forhold til Katara). Man kunne lige så godt være i Dubai eller Singapore. Flyttede derud den sidste uge inden hjemrejse. Nød udsigten fra vores venners altan og træning ved poolen om aftenen i 40+, at slendre hele vejen rundt i muslingen ud til Jones the Grocer.

https://www.jonesthegrocer.com/

Sejlede en del derude i kajakken med børn springende fra stævnen eller alene, hvor man kunne nå til Al Safliya Island eller dase på en af de private strande.

Dagsture

Dhow trips – man kan tage båden fra havnen lige ved souqen. Vi var som regel afsted en stor flok med afgang om eftermiddagen ud til Al Safliya Island, springe i fra båden og hjem i solnedgang og barbeque agter.

Mangroven (Al-Thakira) blev vores foretrukne udflugt med kajakkerne, hvor børnene fra stævnen kunne spotte skildpadder og rokker, og man på afstand kan nyde synet af de lyserøde flamingoer ved udsejlingen.

Al Wahra – souq er anlagt ned til stranden med hyggelige cafeer, eller man kan fiske fra molen ved havnen.  

Ørkentur med start fra Sealine Beach Resport, hvor man også kan leje quad bikes eller lige tage sig en tur på en kamel !

Fuwarit en times kørsel nord for Doha. Flot strand. Har også overnattet deroppe et par gange med Qatarierne ræsende op og ned af stranden i alverdens sjove køretøjer (bare noget med motorkraft !), høj musik og duften af kebab.

Hvis man er til aktiv ferie, storslående natur og historie, er Skotland stedet. Og så er der faktisk flere solskinstimer på østkysten end i Danmark.  Vejret kan hurtigere skifte mellem lidt regn, sol, blæst, overskyet, sne?, sol, regn … men det er sjældent det bare regner hele dagen. Der er masser af muligheder for;

• mountainbike, kæmpestort i Skotland med masser af anlagte tracks som var man på skiferie, 
• golf, selvfølgelig – opfundet af skotterne (som min arbejdskollega, der nærmest undskyldte ‘kun’ at spille i handicap 8 !)
• hiking – man kan jo starte med bare en af de 282 Monros (toppe over 3,000 ft)
• ski (alpint og cross-country)

Flyveturen tager en time, og fra København er det billigst at flyve til Edinburgh (Norwegian Air) og lidt dyrere til Aberdeen (SAS). Man kan leje bil i Edinburgh lufthavn og på en (forlænget) weekend nå til f.eks. Cairngorms National Park, vestkysten (de Indre og Ydre Hebrider som Isle of Skye eller Isle of Mule), Loch Ness eller Skotlands (og Englands) højeste bjerg, Ben Nevis (1,345 m). Sæt endelig også tid af til at se Edinburgh og omegn (f.eks. Sterling). og vores favorit; St. Andrews.

“Godmorgen”, Thomas kommer ind i soveværelset (vores flotteste nogensinde med skråvægge og udsigt over the River Dee – og selvfølgelig en golfbane) kl 9 søndag – har allerede spillet første runde golf i Peterculter eller en af de 50 andre baner i nærheden. “Er det ikke en ny golfjakke?” “Jo, men denne er jo til start/tidlig forår, hvor det kun drypper lidt og kan blæse men solen også skinner, og det er ca. 3-8 graden. Den anden er jo til lidt mere regn og 1-2 grader”.

Jeg elsker Skotland ! (hvor vi har boet i 3 år). Har ellers altid været meget glad for den danske natur, men Skotland med Lochs og Munros og Highlands ….. og golfbaner har jeg tabt mit hjerte til. Vi havde en uforglemmelig tid sammen som familie med børn i en alder, hvor de gad med på tur og stadigvæk husker vores oplevelser sammen – os 4.

Endagsture fra Aberdeen

Afsted lørdag formiddag til the highlands (Cairngorms National Park) langs River Dee med stop i Ballater. Herfra kan man;

• cykle turen ‘The 7 Bridges’ over River Dee eller ud til Cambus o’May, over broen og gennem skoven tilbage til Ballater (der er mulighed for leje cykler lige ved den store parketingsplads ved kirken)

• gå/cykle rundt om Loch Muick

• vandre med børnene til toppen af Craigendarroch med flot udsigt over området, eller (uden børnene),

• bestige sin måske første Monroe – Lochnagar

Et fantastisk stop før Ballater er Burn O’Vat – smuk tur op til vandfaldet.

Vigtigst, uanset hvilken tur man tager eller man fortsætter til Braemar (det er værd at stoppe ved Balmoral Castle på vejen, hvor den royale familie bor om sommeren),

eller videre til Glenshee ski resport om vinteren,

er det et ‘must’ at besøge ‘Rocksalt &Snails’ downtown Ballater – vores ynglingscafe’ med gode sandwich, supper, fentimans cola, ginger the og hjemmebagt kage. Skandinavisk indrettet og altid imødekommende personale (som så også kendte os godt efter alle vores stop enten med gæster fra dk eller bare os 4). Om foråret kan man sidde ude med kik til floden.

https://www.walkhighlands.co.uk/cairngorms/ballater.shtml

Andre seværdigheder er Crathes Castle kun en 1/2 time fra Aberdeen med en flot park/skov omkring og mulighed for Go Abe (klatren i træerne),

eller at ‘bestige’ Scolty Hill lige udenfor Banchory som er en god gåtur med børn og med en fantastisk udsigt. Også masser af mountainbike tracks i området.

Når vi havde gæster på besøg, tog vi altid en tur til Stonehaven, en 1/2 time syd for Aberdeen. Børnene: “åhh, skal vi nu til Donnattar Castle igen !”, men vi blev lige facineret hver gang. Imponerende beliggende på skrænten ud til det åbne hav med alt dets historie og babariske fortællinger (om William Wallace, som også her besejrede englænderne i kampen for skotsk uafhængighed og fangede 4,000 soldater som blev begravet levende !), hvor et hvert barn blev til ridder kæmpede med pinde som sværd.

Start ved Donnattar Castle, hvor man nemt kan brug et par timer. Også dejligt nede ved vandet hvor man kan bade om sommeren (i våddragt hvis man ikke skal få forfrysninger :-)).

Derfra kan man følge stien langs klippeskrænten ned til Stonehaven – fantastisk tur !

I Stonehaven hang vi altid ud enten på Ship Inn lige ved Stonehavens lille hyggelige havn (har den bedste Fish&Chips og Moules Mariniere) med et glas hvidvin, mens børnene legede på den lile strand ved havnen, eller den noget finere seafood restaurant Tolbooth i den historiske bygning også lige ved havnen.

Man kan følge stranden videre på den anden side af havnen på en lille sti. Her kommer man forbi det udendørs friluftsbad (med dejligt opvarmet saltvand – der kan man bade uden våddragt :-)) og videre op til golfbanen med unik beliggenhed på klipperne, hvorfra der vist bliver skudt en del golfbolde i havet ! Man behøver ikke have sit golfudstyr med for at nyde kaffe og udsigten fra klubhuset :-).

Andre strandture gik til Balmedie Beach nord for Aberdeen, hvor der er masser af sæler, som man faktisk kan komme ret tæt på (hvis man altså kan snakke sæl-sproget, som vores børn (som altid hujede og vinkede på stranden for ar få deres opmærksomhed :-)).

Ture fra Edinburgh

St. Andrews – En mini-udgave af Oxford, bare med en golfbane placeret midt i byen ! Site of Pilgrimage og golfens oprindelsessted. Vi må tvinge børnene til at studere på St. Andrews University (på et af fakulteterne med udsigt over havet, selvfølgelig !), så vi har en udskyldning for at komme tilbage igen og igen….

Selvom man ikke er golfer, kan man ikke undgå at nyde synet af Old Course med varemærket, Swilcan Bridge ved 18. hul. Der er masser af smukke ture til catedralen og borgen langs vandet og universitet.

Eller man kan tage et kik ind i det lokale aquarium.

Vores ynglingsrestaurant var Forgans, super indretning og med masser af lokale produkter.

http://www.forgans.co.uk/st-andrews/

Sterling Castle, en af de største og vigtigste borge i Skotland – fantastisk beliggendhed og historie. I 1296 invaderede Edward I of England Skotland og besatte Sterling Castle, som blev starten på Skotlands uafhængighedskrige.Men året efter blev englænderne slået af Andrey Moray og William Wallace i ‘the Battle of Sterling Bridge’…… Med et’ er man med i Brave Heart – “FREEDOM !”.

I 1313 var Sterling Castle igen på engelske hænder. Den 23-24. juni rykkede de engelske styrker nord på for at beskytte borgen, hvor de blev mødt af Robert Bruces styrker som i ‘Battle of Bannockburn’ (området man kikker ud over fra borgen) overlegent besejre englænderne i William Wallace’s minde og kamp for skotterne frihed.Sådan !

Loch Lomond National Park, hvor vi lidt tilfældigt fandt et godt camping spot ved Loch Earn sammen med et par lokale fiskere. 

Røgen vidner om en del vådt brænde …

Inverness er bestemt er et besøg værd, 

og derfra kan man køre hele vejen langs Loch Ness til Fort Augustus.  Så smuk tur. Børnene var vilde med Loch Ness museet, som man kører forbi på vejen og hvorfra man kan sejle ud til Urquhart Castle – bringer uforglemmelig minder frem at gense billederne :-). 

Vi havde den mest fantastiske tur til Isle of Skye (den største af de Indre Hebrider) i flot forårsvejr, overnatning i Portree med udsyn til de snebeklædte Cullin Range, smuttur til destilleret af den verdenskendte Talisker Whisky – in the middle of nowhere og nogen børn der faktisk vandrede hele vejen op til Old Man of Stoor. 

Crieff Hydro er det godt sted at stoppe på vejen fra Edinburgh mod vestkysten. Lækkert hotel med mulighed for alverdens aktivitieter; ridning, Go-Abe, mountainbiking, svømning, golf ….

Isle of Mull, endnu en unik oplevelse :-).

Særligt forbi vi boede her;

http://www.glengormcastle.co.uk/

Check evt. filmen herunder.

http://www.glengormcastle.co.uk/?page_id=2408

Når vi skulle til Inverness og Loch Ness kørte vi nord of Cairngorm National Park fra Aberdeen, men fra Edinburgh kan man køre vest om nationalparken med stop i Aviemore, hvor der er masser af muligheder for kajak, mountainbike og ski om vinteren (hjemturen evt. over Fort William og med mulighed for et par stop som beskrevet herover).